Kære alle der ringede, emailede og SMS'ede til Frederiks fødselsdag.
Dette er Frederiks diktat til jer:
Mange tak for jeres fødselsdagshilsener, de var meget søde og jeg blev glad for dem.
Håber I har det rigtigt godt. Jeg oplever meget i Australien - jeg har klappet en kænguru, men jeg vil hellere være i Danmark. Nu glæder jeg mig, til vi skal besøge min gamle børnehaveklasse kammerat Maria Frandsen i Canberra om 3 dage.
Kærlig hilsen
Frederik
- Frederik fik mange hilsner på dagen, tak til jer alle! Han fik også en hilsen med foto fra sin klasse, hvor de havde en masse spørgsmål om Australien, og fortalte hvad de laver i øjeblikket. Det var dejligt at se ham høre beskeden, og se billedet af alle klassekammeraterne, der vinkede med flag. Ham blev tydeligt vis både glad, rørt og lidt forlegen. Tror det var rart at opleve, at han ikke er glemt, selv om han sidder helt her ude. Vi har nu været afsted i 21 dage, og nyhedensinteresse har fortaget sig. Han siger selv, at han hellere vil være i Danmark, og at Australien er et møgland. To minutter efter, er han glad igen, og leger og synger.
Køre i morgen op i bjergene mod Victorias skisportssteder (altså om vinteren), og ser om vi kan finde bedre vejr der. Nu har det regnet i 24 timer, og er - for at sige det lige ud - sgu koldt!
Næste hovedstop er Canberra den 23.
Mvh Peter
søndag den 20. januar 2008
lørdag den 19. januar 2008
De første seks dage i autocamper
Først lige en follow-up til sidste indlæg; Pernille er vist ved at være frisk igen. Havde feber i to dage, men har ikke haft feber siden i formiddags (i dag, d. 19/1), og er lige gået i seng med følelsen af at ville være frisk i morgen.
8. Januar - Adelaide
Vi hentede vores autocamper hos Maui den. 8. Den var ikke helt klar da vi kom, men i stedet lånte de os chefens personbil, så vi kunne bruge tiden på at proviantere i et nærliggende Woolworths. Fin service! Vi kom tilbage med ca. 25 indkøbsposer.
Første nat var på en campingplads kun 10 km. fra Maui [www.marionholidaypark.com.au], hvor vi brugte noget tid på at få stuvet al vores bagage af vejen i camperen. Der er umiddelbart mere stuveplads i skrumlet (læs; vores camper) end man regner med, men det kræver, at alt pakkes ud af tasker og kufferter, og placeres i et af camperens mange stuverum. Næste morgen stod vi op og gik i poolen mv. og det var først over kl. 11, at det gik op for os, at der vel egentligt måtte være et check-ud tidspunkt på campingpladsen. Da jeg kommer dryssende kl. 11.15 i receptionen og spørger hvornår vi skal være ude, får jeg at vide, at det er kl. 10! De søde mennesker i receptionen lader os dog slippe uden ekstra betaling, da jeg lover, at vi er uden inden 45 minutter :-)
9. januar - Meningie (35O41,675' S, 139 O21,035 Ø)
Vi kørte fra Adelaide med følelsen af at have haft et godt ophold der. Vi var der 3 nætter inden Kangaroo Island, vi havde yderligere en nat på "vores" hotel efter KI og vi havde en nat på campingpladsen. Adelaide er Australiens fjerdestørste by, og bliver vist set lidt ned på af både Sydney og Melbourne som en provinsby, men vi har nydt Adelaide, og kan rigtigt godt lide stedet. Skulle jeg komme tilbage en anden gang, ville jeg bruge noget tid i vindistrikterne både nord og syd for byen (f.eks. Barossa Valley og McLaren Vale)
Nå, vi kørte fra campingpladsen via Belair og Belair National Park. Det er sådan et sted hvor man tænker - wauw, tænk at bo her! Smuk udsigt, bakket, grønt og frodigt. Vi måtte liiiige vende skuden et par gange, men så fandt vi også ud af at læse kortene down under. Vi fortalte os selv, at det indre kompas må være påvirket af, at solen drejer nord-om i løbet af dagen. Vores mål var Princess Highway langs med Younghusband Peninsula.
Da vi nåede motorvejen, gik der ikke mange kilometer inden jeg var klar til at skifte skrumlet ud med næsten hvilken som helst anden form for landtransport. Sikken en larm, og sikke et - ja - skrummel at køre med! Nu her 10 dage efter, er jeg næsten glad for min status som trucker i skrumlet, men det kræver sgu lidt tilvending at "sejle pram" på landevejene. Desuden tager det 100 år at komme nogen steder. Vi ved ikke rigtigt hvorfor, men det tager en hel dag at køre 300 kilometer!
Af samme grund var vi hurtige til at slå til da vi i Meningie fandt en ledig campingplads. Meningie er bare en af mange australske byer, hvor der er lidt huse, en tankstation og lidt småbutikker omkring den gennemgående hovedgade. Altså ikke noget at skrive hjem om. Campingpladsen var fin, den ligger lige ned til Lake Albert (Kartrines farfar?). Se evt. billederne derfra. Ifølge gutten i receptionen var det "safe to swim" i søen, men vi nåede kun tre skridt ud, så var der 30 centimeters ildelugtende dynd. Vi var i stedet på legepladsen. Næste morgen brugte vi lidt tid på at for-booke den næste campingplads, men havde ingen held med pladserne ved kysten. Alt udsolgt!
10. januar - Naracoorte (36O57,810' S, 140 O44,257 Ø)
Vi valgte derfor det sikre, og kørte mod en campingplads vi fik booket i Naracorte, og måtte derfor fravælge kystvejen. Vi fik derfor vores første forsmag på australske back-country roads, da vi kørte de 45 kilometer fra Meningie til Coonalpyn. Der var ingenting! På de 45 km. mødte vi et par biler og en lastbil som det eneste. Sjovt! Da vi nåede hovedvejen (hvor der var meget trafik) holdt der en bil i vejkanten og en dame signalerede hjælp. Vi stoppede. Det viste sig, at deres baghjul var eksploderet, og de kunne ikke få fælgen af navet selvom de havde løsnet alle boltene. Den måtte jeg jo så lige klare for dem, hug-hug-hug, et løftestangs tryk med donkraftshåndtaget, og vupti, så røg den fælg af…… vi taler om to voksne mænd i 50 års alderen og deres koner!
Vejen fra Keith til Naracoorte første os igennem mange vinmarker, og forbi ligeså mange vingårde. Landskabet er virkeligt smukt og meget mere frodigt en det tørre land omkring Meningie. Naracoorten by var stor nok til at have et centrum med at lille torv, og lidt flere butikker end bare de der er nødvendige for folks overlevelse (posthus, supermarked og tankstation). Jeg købte mig en rigtig australsk flettet cowboyhat. Pernille synes jeg ser tosset ud med den, men jeg synes den er rar. Pernille ved endnu ikke, at eneste måde jeg kan får den hjem til DK på uden at den går i stykker i vores bløde rejsetasker, er på mit hoved - Yiieeha J
Campingpladsen i Naracoorte [www.naracoorteholidaypark.com.au] ligger lige op ad byens friluftsbad, så der fandt vi hurtigt hen, da temperaturen var 37 grader i skyggen. Poolen var stor som en lille sø, og indrettet med en sandstrand "i børne bugten" så den passede hele familien. Frederik er ikke langt fra at kunne svømme rigtigt. Bruger dog stadig vinger (just in case).
Gustav og jeg grillede bøffer og pølser på campingpladsens frilufts BBQ, og Gustav mødte en lille tysk pige på ca. 2 år som han legede med mens Daddy med cowboyhatten vendte bøffer og slog fluer væk med den ene hånd, og holdt godt fast i en kold Fosters øl med den anden. Så er vi sgu i Australien! Rundt på campingpladsen var der mange flotte hvide papegøjer (se billederne).
11. januar - Beachport (37O29,451' S, 140O00,751' Ø)
Beachport ligger ikke lige på vejen, men jeg havde læst om den i Katrine Engberg og Timm Vladimir's dejlige bog "Der findes syv verdenshjørner" og Pernille havde læst om den i Lonely Planet, og vi var enige om at tage derud. Det er svært at forklare hvad der er så fedt ved Beachport, men der er fedt!. Der bor kun 400 mennesker og der er lidt soveby over den, men alligevel er der noget. Måske noget af det sammen som tiltrak kunstnere og bohemer til Skagen omkring det sidste århundredeskifte? Der er i hvert fald noget med lyset og vandet! Der er også nogle bygninger som er alt for gammel-statelige til sådan en lille by anno 2008, men Beachport var en vigtig by i hvalfangertiden, og havde en "jetty" dvs. bo/mole på 1100 meter fra midten af 1800-tallet. Den er dog siden blevet forkortet (dårligt vedligehold?) så den i dag er 700-nogen meter. Se på billederne fra Beachport, og bemærk at overhovedet ikke er manipuleret med farverne på vandet (at manipulere med farverne, er kun noget Canon, Sony og Olympus brugere har behov for (hæ, hæ)) - vandet er virkeligt så blåt!
Vandet var koldt, og der stod en frisk blæst fra sydhavet, så der var ikke tale om at bade (faktisk var der tale om vindjakker) men vi legede på en legeplads, spiste frokost, og legede på stranden i lang tid, og nød at være i Beachport. Fra bagrunden af vores autocamper på byen campingplads var der udsigt over bugten og det blå-blå vand. Så kan man da kun være glad i låget!
12. januar - Narrawong (ca. 38O16' S, 141O52'Ø)
Fra Beachport kørte vi nord ud af byen, på en 9 km. lang "Scenic Drive" langs med kysten. Se billederne derfra. Meget smuk kyst, og ude i horisonter ligger Beachport's hummerfiskerflåde og fisker. Derefter mod Mt. Gambier, hvor vi så en "blåere-end-blå" vulkansø (se beskrivelse under billderne) og udsendte en giftsky (se "Om at køre og bo i autocamper) og købte ind. Kort efter Mt. Gambier var det farvel til South Australia, som vi nu har en masse gode minde om, og goddag til Victoria.
Natten tilbragte vi på en campingplads i Narrawong, som sikkert er en dejlig campingplads, men som vi mest husker for at det var skide koldt, overskyet og blæsende da vi stod op næste morgen.
13. januar - Peterborough (38O36,193' S, 142O52,632' Ø)
Fra Narrawong mod Peterborough var vi et stop inde i Port Fairy, som har en gade hvor husene er stort set uforandret de sidste hundrede år (og som vi selvfølgelig glemte at fotografere) og en naturhavn i floden der løber igennem by. Meget sjovt, for byen ligger ret meget "in the middle of nowhere" som der var alligevel lidt overklasse stil og aura over området omkring floden. Very nice. Næste stop var i Warrnambool, da vi efterhånden var begyndt at tænke på fødselsdagsgave til Frederik. Dog ingen held der (vi ledte efter en Nintendo DS - som skulle være udsolgt efter jul i hele Australien).
Da vi nåede vores campingsplads i Peterborough (sikke et navn!) havde vi præcist fået en forsmag på The Great Ocean Road (kan googles) som er vejen der bugter sig langs det ene mere spektakulære stykke kyst end det andet fra Peterbrough til Torquay, og som går for at være en af verdens tre smukkeste stykker "ocean road".
I Peterborough fik vi vores første regnvejr, om end, det var beskedent. Vejret har nu været blæsende og ikke særligt varmt med vekslende skydække i en del dage (siden vi forlod Naracoorte).
…og nu er klokken 23.40, så der bliver ikke mere i dag.
KH Peter
8. Januar - Adelaide
Vi hentede vores autocamper hos Maui den. 8. Den var ikke helt klar da vi kom, men i stedet lånte de os chefens personbil, så vi kunne bruge tiden på at proviantere i et nærliggende Woolworths. Fin service! Vi kom tilbage med ca. 25 indkøbsposer.
Første nat var på en campingplads kun 10 km. fra Maui [www.marionholidaypark.com.au], hvor vi brugte noget tid på at få stuvet al vores bagage af vejen i camperen. Der er umiddelbart mere stuveplads i skrumlet (læs; vores camper) end man regner med, men det kræver, at alt pakkes ud af tasker og kufferter, og placeres i et af camperens mange stuverum. Næste morgen stod vi op og gik i poolen mv. og det var først over kl. 11, at det gik op for os, at der vel egentligt måtte være et check-ud tidspunkt på campingpladsen. Da jeg kommer dryssende kl. 11.15 i receptionen og spørger hvornår vi skal være ude, får jeg at vide, at det er kl. 10! De søde mennesker i receptionen lader os dog slippe uden ekstra betaling, da jeg lover, at vi er uden inden 45 minutter :-)
9. januar - Meningie (35O41,675' S, 139 O21,035 Ø)
Vi kørte fra Adelaide med følelsen af at have haft et godt ophold der. Vi var der 3 nætter inden Kangaroo Island, vi havde yderligere en nat på "vores" hotel efter KI og vi havde en nat på campingpladsen. Adelaide er Australiens fjerdestørste by, og bliver vist set lidt ned på af både Sydney og Melbourne som en provinsby, men vi har nydt Adelaide, og kan rigtigt godt lide stedet. Skulle jeg komme tilbage en anden gang, ville jeg bruge noget tid i vindistrikterne både nord og syd for byen (f.eks. Barossa Valley og McLaren Vale)
Nå, vi kørte fra campingpladsen via Belair og Belair National Park. Det er sådan et sted hvor man tænker - wauw, tænk at bo her! Smuk udsigt, bakket, grønt og frodigt. Vi måtte liiiige vende skuden et par gange, men så fandt vi også ud af at læse kortene down under. Vi fortalte os selv, at det indre kompas må være påvirket af, at solen drejer nord-om i løbet af dagen. Vores mål var Princess Highway langs med Younghusband Peninsula.
Da vi nåede motorvejen, gik der ikke mange kilometer inden jeg var klar til at skifte skrumlet ud med næsten hvilken som helst anden form for landtransport. Sikken en larm, og sikke et - ja - skrummel at køre med! Nu her 10 dage efter, er jeg næsten glad for min status som trucker i skrumlet, men det kræver sgu lidt tilvending at "sejle pram" på landevejene. Desuden tager det 100 år at komme nogen steder. Vi ved ikke rigtigt hvorfor, men det tager en hel dag at køre 300 kilometer!
Af samme grund var vi hurtige til at slå til da vi i Meningie fandt en ledig campingplads. Meningie er bare en af mange australske byer, hvor der er lidt huse, en tankstation og lidt småbutikker omkring den gennemgående hovedgade. Altså ikke noget at skrive hjem om. Campingpladsen var fin, den ligger lige ned til Lake Albert (Kartrines farfar?). Se evt. billederne derfra. Ifølge gutten i receptionen var det "safe to swim" i søen, men vi nåede kun tre skridt ud, så var der 30 centimeters ildelugtende dynd. Vi var i stedet på legepladsen. Næste morgen brugte vi lidt tid på at for-booke den næste campingplads, men havde ingen held med pladserne ved kysten. Alt udsolgt!
10. januar - Naracoorte (36O57,810' S, 140 O44,257 Ø)
Vi valgte derfor det sikre, og kørte mod en campingplads vi fik booket i Naracorte, og måtte derfor fravælge kystvejen. Vi fik derfor vores første forsmag på australske back-country roads, da vi kørte de 45 kilometer fra Meningie til Coonalpyn. Der var ingenting! På de 45 km. mødte vi et par biler og en lastbil som det eneste. Sjovt! Da vi nåede hovedvejen (hvor der var meget trafik) holdt der en bil i vejkanten og en dame signalerede hjælp. Vi stoppede. Det viste sig, at deres baghjul var eksploderet, og de kunne ikke få fælgen af navet selvom de havde løsnet alle boltene. Den måtte jeg jo så lige klare for dem, hug-hug-hug, et løftestangs tryk med donkraftshåndtaget, og vupti, så røg den fælg af…… vi taler om to voksne mænd i 50 års alderen og deres koner!
Vejen fra Keith til Naracoorte første os igennem mange vinmarker, og forbi ligeså mange vingårde. Landskabet er virkeligt smukt og meget mere frodigt en det tørre land omkring Meningie. Naracoorten by var stor nok til at have et centrum med at lille torv, og lidt flere butikker end bare de der er nødvendige for folks overlevelse (posthus, supermarked og tankstation). Jeg købte mig en rigtig australsk flettet cowboyhat. Pernille synes jeg ser tosset ud med den, men jeg synes den er rar. Pernille ved endnu ikke, at eneste måde jeg kan får den hjem til DK på uden at den går i stykker i vores bløde rejsetasker, er på mit hoved - Yiieeha J
Campingpladsen i Naracoorte [www.naracoorteholidaypark.com.au] ligger lige op ad byens friluftsbad, så der fandt vi hurtigt hen, da temperaturen var 37 grader i skyggen. Poolen var stor som en lille sø, og indrettet med en sandstrand "i børne bugten" så den passede hele familien. Frederik er ikke langt fra at kunne svømme rigtigt. Bruger dog stadig vinger (just in case).
Gustav og jeg grillede bøffer og pølser på campingpladsens frilufts BBQ, og Gustav mødte en lille tysk pige på ca. 2 år som han legede med mens Daddy med cowboyhatten vendte bøffer og slog fluer væk med den ene hånd, og holdt godt fast i en kold Fosters øl med den anden. Så er vi sgu i Australien! Rundt på campingpladsen var der mange flotte hvide papegøjer (se billederne).
11. januar - Beachport (37O29,451' S, 140O00,751' Ø)
Beachport ligger ikke lige på vejen, men jeg havde læst om den i Katrine Engberg og Timm Vladimir's dejlige bog "Der findes syv verdenshjørner" og Pernille havde læst om den i Lonely Planet, og vi var enige om at tage derud. Det er svært at forklare hvad der er så fedt ved Beachport, men der er fedt!. Der bor kun 400 mennesker og der er lidt soveby over den, men alligevel er der noget. Måske noget af det sammen som tiltrak kunstnere og bohemer til Skagen omkring det sidste århundredeskifte? Der er i hvert fald noget med lyset og vandet! Der er også nogle bygninger som er alt for gammel-statelige til sådan en lille by anno 2008, men Beachport var en vigtig by i hvalfangertiden, og havde en "jetty" dvs. bo/mole på 1100 meter fra midten af 1800-tallet. Den er dog siden blevet forkortet (dårligt vedligehold?) så den i dag er 700-nogen meter. Se på billederne fra Beachport, og bemærk at overhovedet ikke er manipuleret med farverne på vandet (at manipulere med farverne, er kun noget Canon, Sony og Olympus brugere har behov for (hæ, hæ)) - vandet er virkeligt så blåt!
Vandet var koldt, og der stod en frisk blæst fra sydhavet, så der var ikke tale om at bade (faktisk var der tale om vindjakker) men vi legede på en legeplads, spiste frokost, og legede på stranden i lang tid, og nød at være i Beachport. Fra bagrunden af vores autocamper på byen campingplads var der udsigt over bugten og det blå-blå vand. Så kan man da kun være glad i låget!
12. januar - Narrawong (ca. 38O16' S, 141O52'Ø)
Fra Beachport kørte vi nord ud af byen, på en 9 km. lang "Scenic Drive" langs med kysten. Se billederne derfra. Meget smuk kyst, og ude i horisonter ligger Beachport's hummerfiskerflåde og fisker. Derefter mod Mt. Gambier, hvor vi så en "blåere-end-blå" vulkansø (se beskrivelse under billderne) og udsendte en giftsky (se "Om at køre og bo i autocamper) og købte ind. Kort efter Mt. Gambier var det farvel til South Australia, som vi nu har en masse gode minde om, og goddag til Victoria.
Natten tilbragte vi på en campingplads i Narrawong, som sikkert er en dejlig campingplads, men som vi mest husker for at det var skide koldt, overskyet og blæsende da vi stod op næste morgen.
13. januar - Peterborough (38O36,193' S, 142O52,632' Ø)
Fra Narrawong mod Peterborough var vi et stop inde i Port Fairy, som har en gade hvor husene er stort set uforandret de sidste hundrede år (og som vi selvfølgelig glemte at fotografere) og en naturhavn i floden der løber igennem by. Meget sjovt, for byen ligger ret meget "in the middle of nowhere" som der var alligevel lidt overklasse stil og aura over området omkring floden. Very nice. Næste stop var i Warrnambool, da vi efterhånden var begyndt at tænke på fødselsdagsgave til Frederik. Dog ingen held der (vi ledte efter en Nintendo DS - som skulle være udsolgt efter jul i hele Australien).
Da vi nåede vores campingsplads i Peterborough (sikke et navn!) havde vi præcist fået en forsmag på The Great Ocean Road (kan googles) som er vejen der bugter sig langs det ene mere spektakulære stykke kyst end det andet fra Peterbrough til Torquay, og som går for at være en af verdens tre smukkeste stykker "ocean road".
I Peterborough fik vi vores første regnvejr, om end, det var beskedent. Vejret har nu været blæsende og ikke særligt varmt med vekslende skydække i en del dage (siden vi forlod Naracoorte).
…og nu er klokken 23.40, så der bliver ikke mere i dag.
KH Peter
torsdag den 17. januar 2008
Endeligt billeder!
Så har vi fundet internet adgang, og fået oploaded en del billeder. Klik på linket til højre for at komme til vores billeder på Picasa.
I dag har det været Frederiks fødselsdag, og vi har haft en stille og rolig dag, været på legeplads, været i Melbourne og spise pizza og været hjemme på campingpladsen, hvor Frederik og Gustav har leget omkring camperen. Dagen blev vist stort set som Frederik havde "bestilt den"
Det har været relativt koldt de sidste par dage (vel sagten omkring de 20 grader) men vinden er kold, så i skygge og vind skutter vi os. Måske er det derfor Pernille i dag er gået i seng med feber. Håber hun er frisk i morgen.
I dag har det været Frederiks fødselsdag, og vi har haft en stille og rolig dag, været på legeplads, været i Melbourne og spise pizza og været hjemme på campingpladsen, hvor Frederik og Gustav har leget omkring camperen. Dagen blev vist stort set som Frederik havde "bestilt den"
Det har været relativt koldt de sidste par dage (vel sagten omkring de 20 grader) men vinden er kold, så i skygge og vind skutter vi os. Måske er det derfor Pernille i dag er gået i seng med feber. Håber hun er frisk i morgen.
tirsdag den 15. januar 2008
Stadig ingen billeder og opdate
Beklager, vi har stadig ikke oploadet nogle billeder!
Arne fra MyPlanet påståer at han og hans familie har kørt hele vejen fra Sydney til Cairns og overnattet på BIG4 campingpladser med trådløst internet på hver og en...... Vi er nu kommet til Melbourne (og har overnattet halvdelen af dagene på BIG4) uden at finde et eneste skaldet trådløst internet. Alle vores oploads har været via mobilen, og der har vi altså kun råd til at oploade tekst.
Vi beklager, men lover at få nogle billeder op hurtigst muligt - og i værste fald senest når vi kommer til Sydney (det bliver den 26.) ... og de er værd at vente på - sikke nogle billeder vi har taget (hvilket ikke skyldes de gode fotografer - det er simpelthen omgivelserne hernede (og så selvfølgeligt verdens bedste kameraer [www.nikon.dk])
Den manglende internet adgang betyder desværre også at vi heller ikke har været på Skype overhovedet (søg på brugernavn: orloviaustralien for at linke med os)
Vi er nu (som sagt) i Melbourne, hvor vi planlægger at være tre nætter. Vi skal bl.a. fejre Frederiks fødselsdag den 17. Hidtil har vi kun haft en overnatning pr. sted, og det er lidt stressende i længden. Den sidste uge, har vi flyttet os fra Adelaide via The Great Ocean Road til Melbourne. Der kommer snarest en beskrivelse af hver dag / tur / seværdighed, men lad mig bare slå fast, at vi fuldt og fast tror på dem der skriver, at The Great Ocean Road er verdens flotteste "ocean drive"!. Vi må komme tilbage og køre den tur en gang mere når vi har sparet sammen - og i en åben sportsvogn næste gang (tror en Ferrari 430 cabrio vil være passende - og hvis jeg ikke har råd til det (som om!) så bare en Mini Cooper Cabrio eller en MX-5
Skifter, slut
Arne fra MyPlanet påståer at han og hans familie har kørt hele vejen fra Sydney til Cairns og overnattet på BIG4 campingpladser med trådløst internet på hver og en...... Vi er nu kommet til Melbourne (og har overnattet halvdelen af dagene på BIG4) uden at finde et eneste skaldet trådløst internet. Alle vores oploads har været via mobilen, og der har vi altså kun råd til at oploade tekst.
Vi beklager, men lover at få nogle billeder op hurtigst muligt - og i værste fald senest når vi kommer til Sydney (det bliver den 26.) ... og de er værd at vente på - sikke nogle billeder vi har taget (hvilket ikke skyldes de gode fotografer - det er simpelthen omgivelserne hernede (og så selvfølgeligt verdens bedste kameraer [www.nikon.dk])
Den manglende internet adgang betyder desværre også at vi heller ikke har været på Skype overhovedet (søg på brugernavn: orloviaustralien for at linke med os)
Vi er nu (som sagt) i Melbourne, hvor vi planlægger at være tre nætter. Vi skal bl.a. fejre Frederiks fødselsdag den 17. Hidtil har vi kun haft en overnatning pr. sted, og det er lidt stressende i længden. Den sidste uge, har vi flyttet os fra Adelaide via The Great Ocean Road til Melbourne. Der kommer snarest en beskrivelse af hver dag / tur / seværdighed, men lad mig bare slå fast, at vi fuldt og fast tror på dem der skriver, at The Great Ocean Road er verdens flotteste "ocean drive"!. Vi må komme tilbage og køre den tur en gang mere når vi har sparet sammen - og i en åben sportsvogn næste gang (tror en Ferrari 430 cabrio vil være passende - og hvis jeg ikke har råd til det (som om!) så bare en Mini Cooper Cabrio eller en MX-5
Skifter, slut
Om at bo og køre i autocamper
Om at køre og bo i autocamper
På en måde, er det som om vores tur startede rigtigt da vi hentede "vores" autocamper hos Maui [http://www.maui.com.au/] i Adelaide. Vi har lejet et "ordentligt skrummel" dvs. en 6 personers camper. Der er to sovepladser øverst "i kasketten", to i "spisestuen" og to i "dagligstuen". Skrumlet kører på et Mercedes Sprinter 416 CDI karrosseri. Ved at vælge en 6 personers frem for en 4 personers har vi fået en ekstraudgift på ca. 150 kr. pr .døgn, men også automatgear, navigation, PS2, DVD og fladskærm, lidt mere plads og mulighed for at børnene sidder længst fremme lige bag pladserne i førerhuset (i trepunktseler, dvs. dermed muligt at Gustav sidder i børneautostol og Frederik på en sædepude)
Lad mig slå fast, at en autocamper (i hvert fald i denne størrelse) ikke køres som en almindelig bil. For det første kører den 6 kilometer literen. For det andet, så er der næsten ingen selvoprettelse i styretøjet, og for det tredje er tyngdepunktet naturligvis en hel del højere end en bil.
Det første kan man betale sig ud af (heldigvis er diesel billigere end i DK, nemlig omkring 7,20 pr. liter). Den manglende selvoprettelse og det høje tyngdepunkt, gør at retningen hele tiden skal korrigeres. Vejene i (hvert fald i) South Australia er relativt ujævne, og hælder vejen bare lidt til en af siderne, hælder camperen i den retning pga. det høje tyngdepunkt, og pga. den manglende selvoprettelse er det nødvendigt at korrigere med rattet hele tiden. Helt slemt bliver det i blæsevejr. For lige at få luft for den sidste galde, så skal det bemærkes, at jeg da aldrig har oplevet en bil med så dårlige sæder - havde nok forventet lidt mere af Mercedes…. På den positive side tæller, at der sgu egentligt er meget godt skrald i skidtet (i hvert fald op til 90 - 100 km. i timen) og automatgear er de altså gode til at lave hos Mercedes.
I South Australia er hastighedsgrænsen 110 km/t (100 km/t i Victoria) på almindelig landevej - hvilket vil sige veje af en bredde og beskaffenhed der i Danmark ville medføre nedsat hastighed. Vi har nu (pr. 13. januar) kørt ca. 900 km. og ja, Australien er ubegribeligt stort! Man kan sagtens køre 50 km. på bivejene og kun møde et par biler og en lastbil.
Vi havde en sjov oplevelse da vi skød genvej ned til Princes Highway. Da vi drejede ud på Princes Highway (der vel og mærke er hovedvejen mellem Adelaide og Melbourne (hhv. fjerde- og andenstørste by i Australien)) var vi begge usikre på om vi måske var kørt forkert, da vejen var ligeså smal og ubefærdet som den bi-bivej vi lige havde forladt. Vi stoppede til og med og studerede kortene igen (GPS'en virkede ikke i South Australia). Vi kunne ikke se andet end, at vi havde fulgt den rigtige rute, men det var først da vi en del kilometre senere så et skilt med "Princes Highway" at vi fandt ud af at vi faktisk var på den rigtige vej - så ubefærdet kan vejene være i Australien. Det er sikket derfor, at der for hver 15 kilometer (eller der omkring) står store skilte med advarsler om at falde i søvn bag rattet - som f.eks. "Dozy Drivers Die"
Der er meget larm i en autocamper ved 110 km/t. Pernille og jeg kan tale sammen, men må hæve stemmen for at kunne høre hinanden. Vi kan høre hvis Gustav kalder, men vi kan ikke forstå hvad han siger (han kan ikke råbe højt nok!). Hvis Frederik råber det Gustav siger, kan Pernille for det meste høre det, men kun hvis hun drejer hovedet i retning mod Frederik.
Gustav og Frederiks udsyn er desuden ikke godt. Frederik (der sidder tættes til siden) kan ikke se noget ud af forruden, Gustav kan se lidt. Deres udsyn til siderne kan vel sammenlignes med det man har i et tog. Derfor har vi alle fire affundet os med, at drengene ser DVD når vi kører. I øjeblikket er det Cykelmyggen og Dansemyggen som hitter hos dem begge (Tak for den, Irene!). Tror snart de kan teksten til alle sangene - de har i hvert fald lært at sige "Hold nu kæft Knud, du ved vi ikke må tale med fangerne" med den tykkeste jyske accent (tak for det, Irene)
Fordelene ved sådan et sneglehus opvejer nu alligevel ulemperne. Efter et par dage, finder man jo en rytme og en arbejdsfordeling. Det tager ikke mange minutter før vi er fremme på en campingplads, inden vi er installerede og klar til at lave ingenting. På samme måde om morgenen, fra vi står op til vi er køreklare.
Går man i overvejelser om at leje en autocamper, skal man dog gøre sig klart, at der er tale om camping på førsteklasse, men ikke om et hotel på hjul - dertil er der alligevel for lidt plads!
Vi havde en oplevelse i går (den 12.) der i hvert fald ikke var sket på et hotel :-)
Der breder sig en stank af den anden verden om morgenen da vi vaskede op - lugten af rådne æg, svovl, prut og døde dyr blandet i et. Det viser sig, at afløbstanken (til håndvaskene, ikke selve toilettet) er fuld, og at vand er løbet ud af overløbsrøret. I sig selv jo ganske uskadeligt. Bortset fra, at vi havde vores campingstole til at ligge under overløbsrøret, og at en af den blev godt søbet ind i æggesvovlsputtedød-sovsen. Føj for satan, og den var vi nød til at tage ind i vognen (da vi allerede var 30 minutter for sent af sted). På den første rasteplads ville jeg tømme afløbsvandet af og drejer på hanen. Den drejer og drejer. Og drejer både op og i, men ingenting sker! Jeg ringer til Maui og klager min nød. De lover at ringe tilbage med en løsning, og be'r mig ringe hvis ikke vi har hørt fra dem inden en time. Jeg hører ikke fra dem, og ringer et par gange. Den ene gang er der optaget, den anden er fyren jeg talte med lige ude af kontoret. Fuck det, er vi mænd eller mus?
Kommer tilfældigt forbi et kæmpe byggemarked (Silvan, gå hjem) og køber den største rørtang jeg kan få (Maui må refundere prisen). Ud på en nærliggende rasteplads (der også er turistinformationstavle plads for Mt. Gambier) og dreje hanen af og tømme tanken……… føj for satan en stank. Lover, at min mave lavede hyrk-sammentrækningen, og efter 6 sekunder var jeg omringet af flere fluer end et daggammelt kadaver på en sommerdag. Der går nok desværre et par dage inden turister i Mt. Gambier får et godt indtryk af byen igen, hvis du stopper ved turist info-tavlen….
Da tanken er tømt, skruer jeg hanen på igen og går ind for at vaske mine hænder meget grundigt, Kører tilbage til byggemarkedet for at købe en ny hane. Vil have den gamle med ind i butikken for at sikre mig at købe den rigtige diameter, men har glemt at jeg jo har hældt en tre-fire liter vand i tanken da jeg vaskede hænder. Så da jeg skruer hanen af på byggemarkedets parkeringsplads vælter der nogle liter æggesvovlsputtedød-sovs ud på parkeringspladsen (der i øvrigt skrånede en del). Da jeg kommer tilbage fra butikken er der løbet en fin æggesvovlsputtedød -flod fra vores autocamper tværs over en hel stribe p-pladser og der står en frygtelig stank på hele p-pladsen. Den fine lille pandekagebod som pensionisterne fra Rotary havde opstillet ved indgangen har pludseligt ingen kunder mere…..
På en måde, er det som om vores tur startede rigtigt da vi hentede "vores" autocamper hos Maui [http://www.maui.com.au/] i Adelaide. Vi har lejet et "ordentligt skrummel" dvs. en 6 personers camper. Der er to sovepladser øverst "i kasketten", to i "spisestuen" og to i "dagligstuen". Skrumlet kører på et Mercedes Sprinter 416 CDI karrosseri. Ved at vælge en 6 personers frem for en 4 personers har vi fået en ekstraudgift på ca. 150 kr. pr .døgn, men også automatgear, navigation, PS2, DVD og fladskærm, lidt mere plads og mulighed for at børnene sidder længst fremme lige bag pladserne i førerhuset (i trepunktseler, dvs. dermed muligt at Gustav sidder i børneautostol og Frederik på en sædepude)
Lad mig slå fast, at en autocamper (i hvert fald i denne størrelse) ikke køres som en almindelig bil. For det første kører den 6 kilometer literen. For det andet, så er der næsten ingen selvoprettelse i styretøjet, og for det tredje er tyngdepunktet naturligvis en hel del højere end en bil.
Det første kan man betale sig ud af (heldigvis er diesel billigere end i DK, nemlig omkring 7,20 pr. liter). Den manglende selvoprettelse og det høje tyngdepunkt, gør at retningen hele tiden skal korrigeres. Vejene i (hvert fald i) South Australia er relativt ujævne, og hælder vejen bare lidt til en af siderne, hælder camperen i den retning pga. det høje tyngdepunkt, og pga. den manglende selvoprettelse er det nødvendigt at korrigere med rattet hele tiden. Helt slemt bliver det i blæsevejr. For lige at få luft for den sidste galde, så skal det bemærkes, at jeg da aldrig har oplevet en bil med så dårlige sæder - havde nok forventet lidt mere af Mercedes…. På den positive side tæller, at der sgu egentligt er meget godt skrald i skidtet (i hvert fald op til 90 - 100 km. i timen) og automatgear er de altså gode til at lave hos Mercedes.
I South Australia er hastighedsgrænsen 110 km/t (100 km/t i Victoria) på almindelig landevej - hvilket vil sige veje af en bredde og beskaffenhed der i Danmark ville medføre nedsat hastighed. Vi har nu (pr. 13. januar) kørt ca. 900 km. og ja, Australien er ubegribeligt stort! Man kan sagtens køre 50 km. på bivejene og kun møde et par biler og en lastbil.
Vi havde en sjov oplevelse da vi skød genvej ned til Princes Highway. Da vi drejede ud på Princes Highway (der vel og mærke er hovedvejen mellem Adelaide og Melbourne (hhv. fjerde- og andenstørste by i Australien)) var vi begge usikre på om vi måske var kørt forkert, da vejen var ligeså smal og ubefærdet som den bi-bivej vi lige havde forladt. Vi stoppede til og med og studerede kortene igen (GPS'en virkede ikke i South Australia). Vi kunne ikke se andet end, at vi havde fulgt den rigtige rute, men det var først da vi en del kilometre senere så et skilt med "Princes Highway" at vi fandt ud af at vi faktisk var på den rigtige vej - så ubefærdet kan vejene være i Australien. Det er sikket derfor, at der for hver 15 kilometer (eller der omkring) står store skilte med advarsler om at falde i søvn bag rattet - som f.eks. "Dozy Drivers Die"
Der er meget larm i en autocamper ved 110 km/t. Pernille og jeg kan tale sammen, men må hæve stemmen for at kunne høre hinanden. Vi kan høre hvis Gustav kalder, men vi kan ikke forstå hvad han siger (han kan ikke råbe højt nok!). Hvis Frederik råber det Gustav siger, kan Pernille for det meste høre det, men kun hvis hun drejer hovedet i retning mod Frederik.
Gustav og Frederiks udsyn er desuden ikke godt. Frederik (der sidder tættes til siden) kan ikke se noget ud af forruden, Gustav kan se lidt. Deres udsyn til siderne kan vel sammenlignes med det man har i et tog. Derfor har vi alle fire affundet os med, at drengene ser DVD når vi kører. I øjeblikket er det Cykelmyggen og Dansemyggen som hitter hos dem begge (Tak for den, Irene!). Tror snart de kan teksten til alle sangene - de har i hvert fald lært at sige "Hold nu kæft Knud, du ved vi ikke må tale med fangerne" med den tykkeste jyske accent (tak for det, Irene)
Fordelene ved sådan et sneglehus opvejer nu alligevel ulemperne. Efter et par dage, finder man jo en rytme og en arbejdsfordeling. Det tager ikke mange minutter før vi er fremme på en campingplads, inden vi er installerede og klar til at lave ingenting. På samme måde om morgenen, fra vi står op til vi er køreklare.
Går man i overvejelser om at leje en autocamper, skal man dog gøre sig klart, at der er tale om camping på førsteklasse, men ikke om et hotel på hjul - dertil er der alligevel for lidt plads!
Vi havde en oplevelse i går (den 12.) der i hvert fald ikke var sket på et hotel :-)
Der breder sig en stank af den anden verden om morgenen da vi vaskede op - lugten af rådne æg, svovl, prut og døde dyr blandet i et. Det viser sig, at afløbstanken (til håndvaskene, ikke selve toilettet) er fuld, og at vand er løbet ud af overløbsrøret. I sig selv jo ganske uskadeligt. Bortset fra, at vi havde vores campingstole til at ligge under overløbsrøret, og at en af den blev godt søbet ind i æggesvovlsputtedød-sovsen. Føj for satan, og den var vi nød til at tage ind i vognen (da vi allerede var 30 minutter for sent af sted). På den første rasteplads ville jeg tømme afløbsvandet af og drejer på hanen. Den drejer og drejer. Og drejer både op og i, men ingenting sker! Jeg ringer til Maui og klager min nød. De lover at ringe tilbage med en løsning, og be'r mig ringe hvis ikke vi har hørt fra dem inden en time. Jeg hører ikke fra dem, og ringer et par gange. Den ene gang er der optaget, den anden er fyren jeg talte med lige ude af kontoret. Fuck det, er vi mænd eller mus?
Kommer tilfældigt forbi et kæmpe byggemarked (Silvan, gå hjem) og køber den største rørtang jeg kan få (Maui må refundere prisen). Ud på en nærliggende rasteplads (der også er turistinformationstavle plads for Mt. Gambier) og dreje hanen af og tømme tanken……… føj for satan en stank. Lover, at min mave lavede hyrk-sammentrækningen, og efter 6 sekunder var jeg omringet af flere fluer end et daggammelt kadaver på en sommerdag. Der går nok desværre et par dage inden turister i Mt. Gambier får et godt indtryk af byen igen, hvis du stopper ved turist info-tavlen….
Da tanken er tømt, skruer jeg hanen på igen og går ind for at vaske mine hænder meget grundigt, Kører tilbage til byggemarkedet for at købe en ny hane. Vil have den gamle med ind i butikken for at sikre mig at købe den rigtige diameter, men har glemt at jeg jo har hældt en tre-fire liter vand i tanken da jeg vaskede hænder. Så da jeg skruer hanen af på byggemarkedets parkeringsplads vælter der nogle liter æggesvovlsputtedød-sovs ud på parkeringspladsen (der i øvrigt skrånede en del). Da jeg kommer tilbage fra butikken er der løbet en fin æggesvovlsputtedød -flod fra vores autocamper tværs over en hel stribe p-pladser og der står en frygtelig stank på hele p-pladsen. Den fine lille pandekagebod som pensionisterne fra Rotary havde opstillet ved indgangen har pludseligt ingen kunder mere…..
onsdag den 9. januar 2008
Kangaroo Island
Kangaroo Island (6. og 7. januar)
[Bemærk; fotos er ikke oploadede endnu - stadig ikke i WiFi dækning :-( ]
Kangaroo Island [http://www.tourkangarooisland.com.au] og kendte vi ikke til hjemmefra, men den er blevet udnævnt til den bedste ø at rejse til i hele Asia Pacific af National Geographic Traveller [http://www.sealink.com.au/images/National%20Geographic%20Oct%202007.pdf] og vores rejsebureau [www.myplanet.dk] havde talt varmt om øen, der er Australiens tredjestørste, så vi havde booket en "two days, one night" tour [http://www.sealink.com.au/daytours.html / http://www.sealink.com.au/KIH.html / http://www.sealink.com.au/Remarkably_Wild.html]
Kangaroo Island (eller KI som de skriver lokalt) har en fantastisk spændende historie, og er den første europæiske landgang i South Australia (både englænderne og franskmændene har udforsket øen omkring år 1800). Vi havde et intensivt program, og blev kørt rundt på øen (der er 115 km. lang, og mellem 1 og 55 km. bred) i bus. Vi har før hørt, at Australske guides er i en klasse for sig, og vores guide Daniel levede op til det ry. Vores tur indeholdt et godt miks af naturoplevelser og besøg på lokale seværdigheder.
Med kun 4.300 indbyggere, må der tænkes utraditionelt for at kunne klare sig i konkurrencen. Vi så bl.a. et af Australiens eneste eukalyptusdestillerier, en fåremælke farm og mejeri og en "honey-farm" dvs. en biavler. Det var spændende (ikke mindst for drengene) men det var naturoplevelserne, der vil stå længst i erindringen. Vi var nede på en strand og gå mellem søløver - hvor der var to specialuddannede guides med, for at sikre sig at vi ikke blev angrebet (da søløverne kan være aggressive og er hurtigere end mennesker i løst strandsand!).
Derudover så vi et utal af udsigtssteder, strande, nationalparker, South Australia's første fyrtårn, vi var på grottevandring under jorden, vi var på besøg i et "wildlife santuary" (hvor drengene fodrede kænguruer af hånden og aede koalaer), vi så en New Zealand furseal-sælkoloni, som man kom til ved gå over en "klippebro" som vandet i tidernes løb havde formet, vi så pelikaner blive fodrede og vi gøs ved at betragte de store dovne bølger fra sydhavet hamre ind i klipperne på sydkysten.
At kalde et sted for "Remarkable Rocks" er både lidt uopfindsomt og lidt prætentiøst - men meget rammende! På Remarkable Rocks, har en kæmpe granitklump presset sig op fra undergrunden gennem millioner af år og danner nu værn mod bølgerne fra sydhavet. Og pokker-mig om ikke der på toppen står nogle få klippestykker der synes som formet af Gaudi og Panton i fællesskab - very Remarkable!
Kangaroo Island er kendt for sit dyreliv, og har ikke fået sit navn uden grund. Desværre har store dele af øen været ramt af omfattende brande fire uger inde vi var der. Vi så meget bush (især mod syd og vest) der var brændt helt ned, så der kun var forkullede træstammer og den askehvide jord tilbage. Af samme årsag, så vi kun to kænguruer (foruden de mange trafikdræbte der lå i vejsiderne).
Vi var tilbage i Adelaide omkring 23 og checkede ind på vores "gamle" hotel. Næste morgen (den 8. januar) var det afgang for at hente vores autocamper, som over de næste 19 dage skal være vores hjem og fragte os til Sydney. Frederik har glæde sig som sindssyg til dette, og mens vi slog lejr den første eftermiddag, har han flere gange sunget en sang for sig selv om camperen :-)
[Bemærk; fotos er ikke oploadede endnu - stadig ikke i WiFi dækning :-( ]
Kangaroo Island [http://www.tourkangarooisland.com.au] og kendte vi ikke til hjemmefra, men den er blevet udnævnt til den bedste ø at rejse til i hele Asia Pacific af National Geographic Traveller [http://www.sealink.com.au/images/National%20Geographic%20Oct%202007.pdf] og vores rejsebureau [www.myplanet.dk] havde talt varmt om øen, der er Australiens tredjestørste, så vi havde booket en "two days, one night" tour [http://www.sealink.com.au/daytours.html / http://www.sealink.com.au/KIH.html / http://www.sealink.com.au/Remarkably_Wild.html]
Kangaroo Island (eller KI som de skriver lokalt) har en fantastisk spændende historie, og er den første europæiske landgang i South Australia (både englænderne og franskmændene har udforsket øen omkring år 1800). Vi havde et intensivt program, og blev kørt rundt på øen (der er 115 km. lang, og mellem 1 og 55 km. bred) i bus. Vi har før hørt, at Australske guides er i en klasse for sig, og vores guide Daniel levede op til det ry. Vores tur indeholdt et godt miks af naturoplevelser og besøg på lokale seværdigheder.
Med kun 4.300 indbyggere, må der tænkes utraditionelt for at kunne klare sig i konkurrencen. Vi så bl.a. et af Australiens eneste eukalyptusdestillerier, en fåremælke farm og mejeri og en "honey-farm" dvs. en biavler. Det var spændende (ikke mindst for drengene) men det var naturoplevelserne, der vil stå længst i erindringen. Vi var nede på en strand og gå mellem søløver - hvor der var to specialuddannede guides med, for at sikre sig at vi ikke blev angrebet (da søløverne kan være aggressive og er hurtigere end mennesker i løst strandsand!).
Derudover så vi et utal af udsigtssteder, strande, nationalparker, South Australia's første fyrtårn, vi var på grottevandring under jorden, vi var på besøg i et "wildlife santuary" (hvor drengene fodrede kænguruer af hånden og aede koalaer), vi så en New Zealand furseal-sælkoloni, som man kom til ved gå over en "klippebro" som vandet i tidernes løb havde formet, vi så pelikaner blive fodrede og vi gøs ved at betragte de store dovne bølger fra sydhavet hamre ind i klipperne på sydkysten.
At kalde et sted for "Remarkable Rocks" er både lidt uopfindsomt og lidt prætentiøst - men meget rammende! På Remarkable Rocks, har en kæmpe granitklump presset sig op fra undergrunden gennem millioner af år og danner nu værn mod bølgerne fra sydhavet. Og pokker-mig om ikke der på toppen står nogle få klippestykker der synes som formet af Gaudi og Panton i fællesskab - very Remarkable!
Kangaroo Island er kendt for sit dyreliv, og har ikke fået sit navn uden grund. Desværre har store dele af øen været ramt af omfattende brande fire uger inde vi var der. Vi så meget bush (især mod syd og vest) der var brændt helt ned, så der kun var forkullede træstammer og den askehvide jord tilbage. Af samme årsag, så vi kun to kænguruer (foruden de mange trafikdræbte der lå i vejsiderne).
Vi var tilbage i Adelaide omkring 23 og checkede ind på vores "gamle" hotel. Næste morgen (den 8. januar) var det afgang for at hente vores autocamper, som over de næste 19 dage skal være vores hjem og fragte os til Sydney. Frederik har glæde sig som sindssyg til dette, og mens vi slog lejr den første eftermiddag, har han flere gange sunget en sang for sig selv om camperen :-)
Adelaide 3. til 6. januar
Adelaide (3. til 6. januar)
[Bemærk; billeder er ikke oploaede endnu (er opkoblet via mobil, dvs. laaav hastighed og dyre oploads. Kommer når vi kommer i WiFi dækning]
Afgang fra Singapore fra hotellet kl. 7 om morgenen, taxa til lufthavn og første stop i Perth lufthavn efter ca. 6 timers flyvning. I Perth var der bare et transfer fra international til domestic, hvilket bestod i en bustur på ca. 10 minutter. Ganske tilforladeligt skulle man mene - nu var der så bare det, at temperaturen i Perth den dag var 43 grader! Det er ikke løgn, at det var umuligt at holde hånden på et sydvendt vindue i mere end nogle få sekunder ad gangen! Pjuew vi svedte - da følte vi blegfede danskere godt nok at vi var kommet til udlandet.
Perth er på samme tidszone som Singapore, men der blev lige tilføjet en og en halv time til tidsforskellen på den næste 3-timers flyvning til Adelaide. Klokken var således blevet over 23 da vi ankom til hotellet. Det kan vel dårligt kaldes en dag i børnenes favør, men de tog det i stiv arm, og særligt Frederik virkede som om, at orloven først rigtigt begyndte ved ankomsten til Australien. (Nu har han jo også hørt os tale om Australien mere eller mindre hver dag i mindst et halvt år). Vi er nu 9,5 timer foran Danmark (og har afpasset os til tidsforskellen)
Den første dag i Adelaide var der 40,7 grader i skyggen, så ambitionsniveauet var ikke så højt. Vi havde bl.a. nogle praktiske indkøb der skulle klares. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan forretningsgaderne er rimeligt døde selv midt i byen i Adelaide. Det gælder dog bare om, at finde de rigtige indgange, så er man inde i et utal af arcades og malls, ofte forbundet med hinanden. Her er der masser af shoppers og osere. Det skyldes utvivlsomt varmen udenfor. Indenfor går de så til gengæld amok med aircondition'enen. Ungerne klagede over at fryse når de sidder stille i bare 10 minutter f.eks. til frokost. Frede talte en del om, hvor sjovt det var, at skulle ud for at få varmen!
Kære Ritt. Hvis du læser dette, så send Klaus Bondam på studietur til Adelaide - her er der nemlig tre busruter og en sporvogn i centrum der er gratis at benytte. Det betyder, at man kan komme rundt let og gratis, og at bycentrummet bliver mere attraktivt end et shoppingcenter på Amager eller i Tåstrup. Tænk hvad det kan gøre for København, hvis alle busser, S-tog og Metro var gratis mellem Hovedbanen, Nørreport, Østerport og Christianshavn…….
Vi tog en af de gratis busser, og så hele centrum af byen sidst på eftermiddagen.
Anden dagen i Adelaide var lige så varm som første dagen, så der var bare et at gøre - med sporvognen til stranden i Glenelg! Her er lyseblåt vand som man kun ser det i brochurerne. Da vi kom til stranden var vi lidt overraskede over, at der ikke var flere mennesker end der var. Det var dog kun indtil vi opdagede, at de fleste havde fortrukket til skyggen under broen. Det var vist aldrig sket i Danmark!
Den 6. januar var det tidligt op, og afhentning ved hotellet kl. 6.20 for tur til Kangaroo Island
[Bemærk; billeder er ikke oploaede endnu (er opkoblet via mobil, dvs. laaav hastighed og dyre oploads. Kommer når vi kommer i WiFi dækning]
Afgang fra Singapore fra hotellet kl. 7 om morgenen, taxa til lufthavn og første stop i Perth lufthavn efter ca. 6 timers flyvning. I Perth var der bare et transfer fra international til domestic, hvilket bestod i en bustur på ca. 10 minutter. Ganske tilforladeligt skulle man mene - nu var der så bare det, at temperaturen i Perth den dag var 43 grader! Det er ikke løgn, at det var umuligt at holde hånden på et sydvendt vindue i mere end nogle få sekunder ad gangen! Pjuew vi svedte - da følte vi blegfede danskere godt nok at vi var kommet til udlandet.
Perth er på samme tidszone som Singapore, men der blev lige tilføjet en og en halv time til tidsforskellen på den næste 3-timers flyvning til Adelaide. Klokken var således blevet over 23 da vi ankom til hotellet. Det kan vel dårligt kaldes en dag i børnenes favør, men de tog det i stiv arm, og særligt Frederik virkede som om, at orloven først rigtigt begyndte ved ankomsten til Australien. (Nu har han jo også hørt os tale om Australien mere eller mindre hver dag i mindst et halvt år). Vi er nu 9,5 timer foran Danmark (og har afpasset os til tidsforskellen)
Den første dag i Adelaide var der 40,7 grader i skyggen, så ambitionsniveauet var ikke så højt. Vi havde bl.a. nogle praktiske indkøb der skulle klares. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan forretningsgaderne er rimeligt døde selv midt i byen i Adelaide. Det gælder dog bare om, at finde de rigtige indgange, så er man inde i et utal af arcades og malls, ofte forbundet med hinanden. Her er der masser af shoppers og osere. Det skyldes utvivlsomt varmen udenfor. Indenfor går de så til gengæld amok med aircondition'enen. Ungerne klagede over at fryse når de sidder stille i bare 10 minutter f.eks. til frokost. Frede talte en del om, hvor sjovt det var, at skulle ud for at få varmen!
Kære Ritt. Hvis du læser dette, så send Klaus Bondam på studietur til Adelaide - her er der nemlig tre busruter og en sporvogn i centrum der er gratis at benytte. Det betyder, at man kan komme rundt let og gratis, og at bycentrummet bliver mere attraktivt end et shoppingcenter på Amager eller i Tåstrup. Tænk hvad det kan gøre for København, hvis alle busser, S-tog og Metro var gratis mellem Hovedbanen, Nørreport, Østerport og Christianshavn…….
Vi tog en af de gratis busser, og så hele centrum af byen sidst på eftermiddagen.
Anden dagen i Adelaide var lige så varm som første dagen, så der var bare et at gøre - med sporvognen til stranden i Glenelg! Her er lyseblåt vand som man kun ser det i brochurerne. Da vi kom til stranden var vi lidt overraskede over, at der ikke var flere mennesker end der var. Det var dog kun indtil vi opdagede, at de fleste havde fortrukket til skyggen under broen. Det var vist aldrig sket i Danmark!
Den 6. januar var det tidligt op, og afhentning ved hotellet kl. 6.20 for tur til Kangaroo Island
onsdag den 2. januar 2008
Singapore
Så er det videre fra Singapore (https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/sn.html) i morgen tidlig.
Vi ankom nytårsaftensdag omkring kl 18 lokal tid -hvilket er 7 timer foran Danmark. Flyvetiden fra London er 12,5 timer. Frederik sov det meste af "natten" men Gustav havde svært ved at sove. Da vi endeligt kom ud af flyveren, kunne ungerne slet ikke lade være at løbe rundt i ankomsthallen og bare brænde krudt af - lidt som kalve der kommer på græs om foråret (vel jeg tro - Lotte, har jeg ret? :-). Efter bagage, customs, taxi og check-in på hotellet (http://www.swissotel.com/singapore-stamford/index.htm) var der ikke mange timer til nytårsaften.
Valget af aftensmad var meget binært - enten brasserie turist-style eller up-scale all-inclusive nytårsfest-white-tie-banquette..... Vi valgte førstnævnte.
Efter aftensmad, begav vi os ud i menneskemængden for at komme tættere på havnefronten, hvor der skulle være stort festfyrværkeri kl. 12. Meget anderledes at fejre nytår svedende i shorts og t-shirt. Som gamle Silkeborgensere blev vi enige om, at det mest mindede om Regatta [regad'da]. Og så alligevel ikke - der var ingen berusede eller fulde mennesker nogen steder, og ingen der røg - very nice! Vi kunne ikke komme rigtig tæt på fyrværkeriet - dels var vi for sent ude, dels havde vi Gustav sovende i barnevognen (og ja, lige bag nogle kraftige gadelygter, der helt ødelagde muligheden for nogle ordentlige fyrværkeribilleder :-( Kl. 12 gik det løs, og der var pænt skrald på! Det varede vel 20 minutter og så skulle alle videre. Ingen privatpersoner havde fyrværkeri! (Havde vel forventet mere krudt og røg, her så relativt tæt på Kina). Politiet var ude at dirigere trafikken, og det var tydeligevis bilerne der fik fortrinsret. Det er ikke løgn, at det tog os 45 minutter at gå 1 km. tilbage til hotellet!
De to sidste dage i Singapore, har vi brugt dels på at bade i swimmingpoolen (udendørs på 8. etage), byvandring og nogle sight-seeing busture. Dejlig by, sjov blanding af vesten og østen. Meget rent og ordenligt - og så er her flere shopping-centre end jeg nogensinde har set før.
Se billederne ved at følge linket til Picasa her til højre
Tak for de mange søde nytårs-sms'er vi fik, og godt nytår til jer alle!
KH Peter og Co
Vi ankom nytårsaftensdag omkring kl 18 lokal tid -hvilket er 7 timer foran Danmark. Flyvetiden fra London er 12,5 timer. Frederik sov det meste af "natten" men Gustav havde svært ved at sove. Da vi endeligt kom ud af flyveren, kunne ungerne slet ikke lade være at løbe rundt i ankomsthallen og bare brænde krudt af - lidt som kalve der kommer på græs om foråret (vel jeg tro - Lotte, har jeg ret? :-). Efter bagage, customs, taxi og check-in på hotellet (http://www.swissotel.com/singapore-stamford/index.htm) var der ikke mange timer til nytårsaften.
Valget af aftensmad var meget binært - enten brasserie turist-style eller up-scale all-inclusive nytårsfest-white-tie-banquette..... Vi valgte førstnævnte.
Efter aftensmad, begav vi os ud i menneskemængden for at komme tættere på havnefronten, hvor der skulle være stort festfyrværkeri kl. 12. Meget anderledes at fejre nytår svedende i shorts og t-shirt. Som gamle Silkeborgensere blev vi enige om, at det mest mindede om Regatta [regad'da]. Og så alligevel ikke - der var ingen berusede eller fulde mennesker nogen steder, og ingen der røg - very nice! Vi kunne ikke komme rigtig tæt på fyrværkeriet - dels var vi for sent ude, dels havde vi Gustav sovende i barnevognen (og ja, lige bag nogle kraftige gadelygter, der helt ødelagde muligheden for nogle ordentlige fyrværkeribilleder :-( Kl. 12 gik det løs, og der var pænt skrald på! Det varede vel 20 minutter og så skulle alle videre. Ingen privatpersoner havde fyrværkeri! (Havde vel forventet mere krudt og røg, her så relativt tæt på Kina). Politiet var ude at dirigere trafikken, og det var tydeligevis bilerne der fik fortrinsret. Det er ikke løgn, at det tog os 45 minutter at gå 1 km. tilbage til hotellet!
De to sidste dage i Singapore, har vi brugt dels på at bade i swimmingpoolen (udendørs på 8. etage), byvandring og nogle sight-seeing busture. Dejlig by, sjov blanding af vesten og østen. Meget rent og ordenligt - og så er her flere shopping-centre end jeg nogensinde har set før.
Se billederne ved at følge linket til Picasa her til højre
Tak for de mange søde nytårs-sms'er vi fik, og godt nytår til jer alle!
KH Peter og Co
mandag den 10. december 2007
Nedtælling
Dette indlæg er bare for at bekræfte, at du er kommet det rette sted hen..... hvis du altså søgte vores orlovsblog!
Her vil vi (måske) skrive korte indlæg om vores rejse, efterhånden som vi kommer frem i det australske, og vi vil (helt sikkert) oploade en masse fotos. Alle læsere kan skrive spørgsmål og kommentarer til hvert indlæg og hvert foto - så feel free, hvis du har noget på hjerte.
Fix-punkterne i vores rejse, kan ses ved at følge dette link: http://www.kirring.com/orlov/rejseplan.xls
Hold øje med orloviaustralien.blogspot.com fra begyndelsen af januar.
Godt nytår og på gensyn til marts!
Kærlig hilsen
Pernille og Peter, Frederik og Gustav
Her vil vi (måske) skrive korte indlæg om vores rejse, efterhånden som vi kommer frem i det australske, og vi vil (helt sikkert) oploade en masse fotos. Alle læsere kan skrive spørgsmål og kommentarer til hvert indlæg og hvert foto - så feel free, hvis du har noget på hjerte.
Fix-punkterne i vores rejse, kan ses ved at følge dette link: http://www.kirring.com/orlov/rejseplan.xls
Hold øje med orloviaustralien.blogspot.com fra begyndelsen af januar.
Godt nytår og på gensyn til marts!
Kærlig hilsen
Pernille og Peter, Frederik og Gustav
Abonner på:
Opslag (Atom)
