Canberra til Sydney
Steph, tak for din(e) kommentar(er) - her sidder jeg så klokken syv om morgenen og skriver blog, opløftet af dine venlige ord om mit skriveri, og med bevidsthed om, at du (og forhåbenligt andre) er glade for at læse hvad jeg skriver
Vi er i Sydney (Well, i Manly) og nyder livet. Resten af familien sover, men jeg er vågen. Måske er det en gammel arbejdsskade, for det er jo den 1. februar, og normalt ville jeg lige skulle checke januars endelige omsætnings- og indtjeningstal. Det kan jeg bare ikke (ingen internet adgang) og jeg behøver det heller ikke - nice!
Nå, tilbage til turbeskrivelsen;
23. og 24. januar - Canberra
Vi ankom til familien Frandsen (mor Mette og far Jens, og Maria på Frederiks alder, Casper på 9 og Jacob på 13) om eftermiddagen den 23. januar. Vi var i nabolaget kl. 14.30, men Pernille mente ikke, at man kan ankomme klokken halv tre uden at have kage med til kaffen. Vi kørte så rundt for at finde en bager, og på den måde ankom vi hverken uden kage, eller til kaffetid (men derimod 15.30)
Der var stor gensynsglæde mellem Maria og Frederik. Frederik har også gået i børnehave med Casper (i et år). Jacob var rigtig sød til at tage sig af Gustav, og Gustav var helt forelsket i Jacob, så alle ungerne havde det dejligt med hinanden.
The Frandsens lavede på bedste Aussie-manér BBQ, og vi spiste i deres have til sent om aftenen, mens alle ungerne legede. Selv Gustav var oppe til over 22. Det var lidt som juleaften pludseligt at være sammen med tre andre børn udover Frederik, og så blev det altså juleaftens-sengetid også.
Den 24. januar tilbød Mette, at tage os med rundt på en Canberra Sightseeing Tour. Maria havde fået forvalgsret på hvad vi skulle se, så vi så derfor en kæmpe legeplads med kakaduer (som altså ikke er duer, men papegøjer) og vi så en fuglerede i en mur. Sødt, at tænke på, at det var de ting hun helst ville vise Frederik i Canberra! Vi så også andet end det, blandt andet parlamentet, Australian Museum, War Memorial og mange andres sights, ligesom vi kom godt rundt i byen og om den flotte sø, der deler byen og giver plads til en masse parker.
Canberra er jo hovedstaden i Australien, så der er et helt områder af byen hvor næsten alle landes ambassader er placeret. Vi så mange flotte ambassader, den ene større og flottere end den anden - visse til og med bygget i lokal byggestil som f.eks. Kina og Thailand - og slutteligt så vi så den danske. Det er ikke løgn, at den danske ambassade i "Mary-land" ligner en midlertidig pavillon opført for at den norske ambassade (som den deler adresse med) lige skulle have nogle hurtige ekstra kvadratmeter!
Det mener jeg, vi bør kunne gøre bedre!
Vi var på to udsigtspunkter i Canberra, hvor der var flotte udsigter over byen. Canberra er et kompromis mellem Sydney og Melbourne, der enedes om at opføre en ny regeringsby, da ingen af de to byer ville give afkald på regeringssædet til den anden by. Som sådant, er alt i Canberra 'purpose-built'. Selv den flotte sø der deler byen i to er kunstig opdæmmet.
Fra udsigtspunkterne, kunne man se den oprindelige plan for Canberra, der er en dejlig åben by, med mange grønne områder. Historien er, at en engelsk landskabsarkitekt blev udpeget til at anlægge byen i 1920'erne. Han kom til byen, og arbejdet påbegyndtes. Efter noget tid, gik der bureaukrati og politik i sagen, og man miskrediterede landskabsarkitekten og satte ham fra bestillingen hvorefter han rejste hjem. I dag, kan alle se at mandens plan for Canberra var fantastisk.
Det er ligesom om man har hørt den historie før, med Utzon's operahus i Sydney, ikk'? Hvad er australiernes problem?
Om aftenen havde vi fornøjelsen af, også at møde Mette og Jens' naboer Alison og Timm. Timm fyldte os med skrækhistorier om Australiens fauna, og især deres mange dødelige dyr - herunder 11 af verdens 15 mest giftige slangearter. Desuden red-back spider, som lever helt almindeligt i alle haver i Australien (Timm påstod i hvert fald, at man bare skal løfte nogle få sten i hans have for at finde den) og som slår børn, ældre og svagelige ihjel med sin gift, og hvor selv sunde og raske voksne skal hurtigt på hospital for at have en chance for at overleve. Og så slutteligt lidt anekdoter om hajer og dingoer mv.
Historien om slangerne fik Alison, til at udbryde "Oh, yes, I saw a Brown Snake today in our garden" til Timm. Det viser sig, at det var en unge på 15 centimer, så Alison, lagde bare stenen hun havde løftet forsigtigt tilbage så slangen ikke kom til skade!
Jesus - de sataner bliver jo voksne på ingen tid, og en 15 cm. slangeunge har vel også forældre? Nå, godt at Brown Snake kun er verdens næst-giftigste landslange…. (den mængde gift en voksen slange udskiller ved ét bid er nok til at slå 230.000 mus ihjel iflg. Sydney Zoo!!!)
Begge aftener sov Frederik på Marias værelse, og ud over at han nød at sove hos Maria, så tror jeg også han nød "at være lidt væk hjemmefra" (dvs. camperen) og ikke at skulle dele seng med sin lillebror.
Vi tog afsked med Frandsenerne den 25. om morgenen, og blev sendt på vej med en pose nybagte boller. Sikke værter, og sikke dejligt, det havde været, at tale med andre end os selv i nogle dage.
25. og 26. januar - Sydney Parklea
Vi havde - igen - være for sent ude med campingplads bookinger, så der var intet at få langs kysten, bl.a. også fordi australierne havde lang weekend, da den 26. er deres nationaldag. Vi skulle aflevere camperen den 27. i Sydney så vi var nød til at komme op i nærheden af Sydney. Det blev til, at vi bare kørte de små 300 km. direkte til Sydney og tog to overnatninger på en campingplads i "Parklea". Dvs. der var alligevel over 30 km. til Sydney centrum. Campingpladsen var meget fin, med pool og det hele, og da vi skulle bruge nogle timer op at få pakket ned og rengjort Skrumlet, så blev det ikke til udflugter derfra (ud over et nærliggende loppemarked med alverdens skrammel til mikropriser)
27. januar til 6. februar - Sydney Manly
Camperen skulle vi aflevere i nærheden af lufthavnen, som ligger syd for byen, og vores lejlighed ligger i Manly (som er nord for byen). Da campingpladsen i Parklea ligger nord-vest for byen, besluttede vi at køre forbi med vores bagage i Manly, inden vi returnerede Skrumlet.
Lejligheden var endnu ikke rengjort, så vi kunne bare smide bagagen af, og så gik Pernille og drengene på stranden, mens jeg kørte syd på med camperen.
Vi skal være i Manly i 10 dage, og har betalt 14.000 kroner for en ferielejlighed. Nu vil jeg ikke bruge for meget krudt på et overstået kapitel, men lad mig bare slå fast, at den lejlighed vi havde fået ikke ville have været 1.400 kroner værd for ti dage!
Standarden, og for øvrigt også udseendet, var hvad jeg ville have forventet at en gang Bed & Breakfast i Warszawa årgang 1982. Men mest af alt, så lugtede lejligheden af mug, og alle vinduesrammer var helt rådne. Det var virkelig ikke et sted jeg ville kunne forsvare, at lade mine børn bo i ti dage! At der var 1,7 kilometer til færgen til Sydney og 1,5 km. til fødevareindkøb var heller ikke fedt, men det kunne man så have levet med.
Næste morgen, den 28. stod vi op, og gik til udlejeren for at klage vores nød (og lade dem forstå, at vi ville klage til vores danske rejsebureau så snart de var stået op i Danmark). Vi havde forventet, at udlejer ville slå ud med armene og sige, at det var helt en sag mellem vores danske rejsebureau og os, og at de ikke ville hjælpe os. Men tvært i mod, så var udlejer meget hjælpsomme (og påstod til og med, at de havde sendt billeder af lejligheden til vores rejsebureau så de var klar over hvad de sendte os til). De gav os nøglerne til to lejligheder, som vi så kunne se på i stedet.
Den ene lejlighed var stor, moderne og i to etager, men lå næsten ligeså lang ude som den gamle, så vi valgte den anden lejlighed som godt nok har et værelse mindre (drengene og vi sover i samme rum) men som ligger lige i hjertet af Manly. Lejligheden er moderne, lys og luftig, og der er både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Vi har til og med telefon (nr. 0061 2 89 669 289 fra DK - det koster kun 12 øre pr. minut med Skype-Out)
Fra vores stue og den ene af vores to balkoner har vi udsigt over bugten og til Manly Warf, hvor færgerne går til Sydney, og 25 meter uden for vores hus ligger der en stille beskyttet strand (dvs. ikke på stillehavssiden hvor surferne er, men ind mod Sydney bugten) hvor vi bader. Når man står op om morgenen, er der en to minutters gåtur hen ad promenaden til Warf'et og ind til bageren der har "rigtige" franskbrød. Er man i stemning til det, kan man jo lige nappe et par cappuccinoer med hjem til balkonen. Very, very, very nice - og til samme pris som mug-reden!
Nu er familien vågnet (og det er ved at være tid til min morgentur til bageren)
Nærmere beskrivelse af vores dage i Manly følger (vi har indtil videre været i Sydney to gange og i Zoo og på stranden) og her er bare rigtig, rigtig, rigtig dejligt - nu er der sgu orlov!
torsdag den 31. januar 2008
fredag den 25. januar 2008
Dage i camper (14. til 23. januar)
14. januar - Cape Otway
Der var ikke mange kilometer fra vores campingplads i Peterborough til det første stop for at se "The Grotto", som er bare en af mange formationer der er dannet af bølgernes erosion af de røde kalksten som kysten består af. I The Grotto står man bagest i en dyb hule og ser bølgerne kommer ind. Af og til er der en bølge som er lidt kraftigere end de andre, og som derfor når helt op til den lille forhøjning man står på. Skræmmende og fascinerende, at betragte bølgernes kraft.
Herefter følger en perlerække af udsigtssteder og utrolige kystformationerne. Se selv billederne for flere detaljer.
Port Campbell har en lille sandstrand, som ikke er mere end et par hundrede meter bred, men er den eneste der er adgang til fra land-siden på hele kysten. Derfor tiltrækker Port Campbell surfere. Vi så tilfældigt en gammel surfer dude, der sikker er kommet forbi i hans folkevognsrugbrød en forårsdag i 1968, og som lige ville checke nogle waves, men som tydeligvis ikke var kommet videre siden. Langt gråt hår i hestehale, verdensfjern i udtrykket, men sej og senet i kroppen.
Højt over Port Campbell stoppede vi og så nogle mikroskopiske prikker langt ude på de kæmpe bølger. Med øjnene så vi kun nogle farver, men med min 70-300 AF 4.5-5.6 ED VR kunne vi se at det var surfere og to jetskis der lå mange hundrede meter ude fra kysten. De lå mellem to steder hvor bølgerne ikke brækkede, og hvor der derfor ikke er rev, men det så sindssygt ud, og skræmmende at vide at de kun har 200 meter kyst at rede sig i lang på….. for ikke at tænke på hajerne J
Selvom der var mange stops for at se de mange fantastiske kystformationer, var hver enkelt alligevel speciel og fascinerende. Sidste stop var "The Twelve Apostles" som godt nok med årene er blevet reduceret til en 6-7 stykker.
Herefter svinger The Great Ocean Road lidt indad i landet i gennem noget af Victorias oprindelige regnskov. Den kommer ud til kysten igen, men vi skulle en afstikker endnu længere ind i urskoven. Vi skulle til Otway Fly [www.otwayfly.com] som er et stykke af skoven, hvor der er lavet gangbroer oppe mellem trætoppene, mellem 17 og 33 meter over jorden - plus et tårn på 47 meter! Det var virkelig en fed oplevelse, sådan list "Me Tarzan, You Jane" agtigt, og noget som selv børnene havde sjov med - især Gustav, da han pludseligt skulle tisse (hen er blevet fuldstændig dagtime-renlig på turen!) oppe mellem træerne. Hvad gør man så, når der er 600 meter gangbro ned på jorden igen? Tjae, jeg valgte at han kunne tisse ud fra gangbroen. Dvs, hans lille tissemand kunne lige nå ud mellem tremmerne, og så havde strålen ellers 21 meters frit fald til bunden af regnskoven - det snakker han om endnu J
Efter Otway Fly kørte vi ned på Cape Otway der er det næst-sydligste punkt på fastlands-australien, og hvor vi havde fået en campingplads. Campingpladsen ligger meget skyggefuldt under eukalyptustræerne, og i træerne bor der koalabjørne…. som jo er nok så bedårende. Det er slangerne ikke, selvom de ellers skriftligt advarede mod dem på campingpladsens velkomstmaterialet. Vi så heldigvis ingen, men informationsmaterialet fortæller kækt at hvis man ser en, skal man bare lade den være i fred, så gør den ingenting J
15., 16. og 17. januar - Melbourne
Næste morgen kører vi de 3 kilometer til Cape Otway Lighthouse, og pludseligt var der en 6-8 biler som blokerede vejen, og stod med dørene åbne mens folk gik frem og tilbage mellem hinanden. Jeg frygtede at nogen var kørt alvorligt sammen, men da vi kom helt der hen, så vi at det alt sammen var fordi nogen havde spottet nogle koalaer i tæerne over vejen! De er nu også meget charmerende, de småskæve syvsovere (de sover 20 timer i døgnet, og er høje af eukalyptusolier).
Derefter gik det videre langs kysten af "The Great Ocean Road" mod Torquay. Da vejen igen når kysten ved Apollo Bay, har kysten ændret karakter. Nu er der blevet lidt fladere ned til vandet, og mange steder er der fantastisk flotte sandstrande, og små hyggelige byer. Vi spiser frokost i en af dem, og nyder at det på det tidspunkt, faktisk er rigtig flot vejr.
Da vejen langs kysten er hugget ud fa klippesiderne, bugten den sig præcist så meget som kystlinien (se billederne) og da udsigten fra bagsæderne er begrænset, går det som forventeligt - Frederik bliver køresyg og kaster op. Han kommer om foran på resten af kystvejen, men der får han øvet tal, idet hvert enkelt sving er skiltet med max hastighed på 30, 35, 40, 50, 55, 60 eller 70. km/t. 70 minder lidt meget om sytten, men så ombøber vi 70 til "morfar", og tæller vi …halvtreds, tres, morfar, firs, halvfems og så videre.
I Torquay er det slut med den smukke kystvej, men som en bonus får vi købt en fødselsdagsgave til Frederik i Geelong, og gi'r den gas på motorvejen til Melbourne derefter. Vi kan lige nå, at komme i Campingpladsens swimmingpool inden der skal laves mad.
Den 16. januar, er vi i Melbourne og ser på byen. Melbourne er et sjovt sted, med en masse forskellige typer mennesker på gaderne, og stor variation mellem de forskellige gader, blot nogle få lyskryds mellem hinanden. Efter sigende, skulle Melbourne have den største koloni af grækere udenfor Grækenland, og en stor del af centrum er da også "Greek Village", ligesom der også er et Chinatown. Vi så også på Federation Square med den spændende nye arkitektur.
Mest betaget var børnene vist af en trapez-opstilling på en plads, hvor (større)børn kunne få an tur i trapez mange meter over jorden, mens artister gav vejledning (og holdt i sikkerhedsliner).
Turene frem og tilbage til vores campingplads, som ligger i Footscray, tog vi med bybus, og da Footscray vistnok ikke er det mest up-market kvarter i Melbourne (sjovt nok, Footscray lyder sgu heller ikke særligt fashionabelt) så var der lidt af et freak-show på busturene. Men så tog det også kun 45 minutter J
Den 17. januar var det jo Frederiks 7 årsfødselsdag, og han havde selv bestemt at vi skulle "lege på legepladsen, tage en tur til Melbourne og spise pizza og is, derefter bade og spise mango og vandmelon i camperen til aften" - så det var hvad vi gjorde (på nær at bade, for det var ikke særlig varmt, især ikke i vinden). Vi vækkede Frederik med en halv vandmelon med syv lys i, og morgenmad i camperen med pandekager. Vi havde til og med haft danske flag med hjemmefra, og havde købt fint indpakningspapir, så de tre gaver i alt kunne se ud af noget.
Ud over de tre gaver var der et utal af SMS'er, opkald, emails og kommentarer på bloggen. Tusind, tusind tak til jer alle, jeg tror ikke I ved hvor glad og rørt Frederik blev over hvert eneste af dem!
Mest af alt, blev ham rørt over emailen fra hans klassekammerater med hilsner og spørgsmål og ikke mindst et billede af alle kammeraterne, der vinkede med danske flag til Frede. Han var tydeligt rørt og kunne knapt finde ord da han ville have bekræftelse på, at det virkelig var et billede som de havde taget kun for hans skyld.
18. januar - Seaspray
Den 18. var det afgang efter tre dage i Melbourne. Det var dejligt at ligge fast i nogle dage, og ikke mindst skyldte vi jo Frederik, at han fik en fødselsdag, der ikke handlede om at sidde i stolen med sikkerhedssele på i flere timer.
Nu havde vi fået storby i tre dage, og så var vi klar til kyst, sol og badning (eller som de siger på engelsk "Sun, Sea, Surf and Sex"). Vi kørte derfor mod Seaspray, som er starten på "The Ninety Miles beach", der ligesom den jyske vestkyst, har bred sandstrand og klitter.
Seaspray er sikkert bedre end vi husker den, men for os var det bare nedtur at komme frem til regn, kraftig blæst og kæmpe dønninger. Campingpladsen, er også den absolutter bundscorer indtil videre, så vi var videre næsten morgen.
19. og 20. januar - Lakes Entrance
Vi kørte til Lakes Entrance, der ligger i den anden ende af the ninety miles beach, og som også skulle være en rigtig badeby, og indgangen til australiens (eller er det Victorias?) største sammenhængende søsystem. Egentligt, er det ikke selvstændige søer, der er bare saltvandssøer der er dannet efterhånden som the ninety miles beach halvøen har lukket mere og mere vand inde bag sig. Vi ville gerne have været på en sejltur på søerne hvor man blandt andet kunne forvente at se delfiner, men dels sagde de (ærligt) på turistkontoret, at der lige havde været et besøg af marinebiologer, der ikke kunne finde nogle delfiner mere, og dels var det….. regnvejr og blæst, så det droppede vi.
Vi brugte i stedet lidt tid på at provianterer og hygge os indendørs. Om eftermiddagen den 20. hold regnen så meget op, at vi bestemte os for at gå en aftentur ned til stranden efter maden. Tro mig, det var så koldt og råt og blæsende, at de mindende om sommeren 2007……..
Min far har lært mig, at er man ikke tilfreds med vejret, så skal man bare over alperne. Vi har til og med praktiseret det engang vi var på camping i Ålbæk (til københavnerne; det er 15. km. syd for Skagen (og ja, Skagen er Danmarks nordligste punkt, I ved, lige lidt syd for Norge, aej, kik i atlaset, ok?)) og det havde regnet i tre dage. Da spændte vi altså sneglehuset på Saaben og kørte til Italien for at få noget bedre vejr.
21. januar - Bright og The Great Alpine Road
Derfor var det oplagt, at vores rute skulle gå over de Australske alper (det kalder de dem altså!). Vi kørte den flotteste tur gennem landskab der mindede om Toscana eller Provence, gennem små byer med de flotteste bygningen der stammede tilbage fra storhedstiden omkring guldfeberen, for til sidst at nå op i 1860 meters højde. Til sidst var vi helt over trægrænsen, og havde de mest fantastiske og spektakulære udsigter over bjergene. Der er faktisk en omfattende skiturisme om vinteren i (de australske) alper. Nu så vi mest cyklister, der enten kæmpede sig op ad, eller susede nedad.
Vi spiste eftermiddagskage og frugt på toppen (vandmelon og mango når ungerne får lov at vælge (og eftersom at de lækreste vandmeloner koster ned til 4,50 kr. pr. kilo, og mangoerne er håndboldstore og helt vildt meget mere søde end dem man kan købe i Danmark, så får de tit lov at bestemme))
Og skete på toppen? Vi sad og kikkede ned på den anden side, og så det flotte solskinsvejr og blå himmel. Efterhånden som vi kom ned af bjergene (hvilket tog noget tid pga. de mange sving) så steg temperaturen også, og endeligt fik vi sommervejr. Tak far!
Vi ankom til en lille by med kun 1800 indbyggere (undskyld Christian og Lotte og Stephan og Dorthe) som hedder Bright. Bright ser fuldstændigt ud som min opfattelse af New England i USA - flotte gamle huse, kæmpe haver, store frodige løvtræer, et par floder der mødes og en laidback stemning. Vi blev lidt sommer-plimmelim, og var gerne blevet et par dage, hvis vi havde haft mere tid. Selv Pernille fik det bedre, efter hun ellers havde haft et-eller-andet til at sidde fast i ryg eller nakke (det er de møg Mercedes sæder mener jeg). Vi spiste på en tilfældig restaurant, og i deres børne legeafdeling mødte vi en sød dansk familie med en pige på 5 år. Hun og Frederik legede sammen i vel en times tid, og det var de tydeligvis glade for begge to. Familien boede i Melbourne i seks månder i alt, men var i Bright på sommerferie.
Efter maden var vi på byens kæmpestore legeplads (i skyggen under de gamle træer ved floden) og ungerne havde de sjovt. Gustav er fuldstændig frygtløs, han følger bare Frederik og (prøver på) at lave det sammen som ham, eller han pisker rundt for sig selv.
22. januar - Gundagai
Jeg havde konsulteret de venlige mennesker på campingpladsens reception, og fået tips til en bedre tur med Canberra, en den sidste del af the great alpine road. Vi startede derfor dagen med at køre lidt tilbage, og dreje af mod Mt. Beauty. Vi kørte derefter op af igen i noget tid, men denne gang kun til ca. 900 meters højde. Til gengæld var udsigten mindst lige så imponerende som dagen forinden. Vi hjalp nogle pensionister med en overophedet V8'er i en ældre Ford Fairlane med nogle liter vand og en plastikbeholder på toppen, og glædede os over at de sidste de så til os mens de vinkede taknemmelige, var skriften i støvet på camperens bagrude "GREETINGS FROM DENMARK"
Har vist skrevet et andet sted, at jeg engang vil komme tilbage og køre "The Great Ocean Road" i en åben sportsvogn (?). Når jeg så tager til Australien for at gøre det på et tidspunkt, så tager jeg sgu lige "Great Alpine Road" med også. Eller måske tager jeg den på motorcykel for variationens skyld. Det er i hvert fald fantastiske veje der bugter og svinger, og stort set uden trafik
Efter vi var "kommet ned" fra bjergene var det bare Hymes Highway mod Canberra. Der var rigt meget vejarbejde på den, da den er ved at blive udvidet til 4 spor hele vejen, så det var en rigtig transport etape som Leth og Mader ville have kaldt det. Vi kom til Gundagai om eftermiddagen, og fandt en campingplads der lå lige op af byens friluftsbad. Der bor kun 1.400 mennesker i Gundagai, men - som det er generelt for Australien - så er deres sportsfaciliteter i orden. Vi var både i babybassinet, børnebassinet og i 25-metersbasinet med 1- og 3-meter vipper.
Campingpladsen i Gundagai var list specielt, da det var en "drive-in" plads vi havde fået. Dvs.vi kørte camperen ind på et betonunderlag under et halvtag og havde så vores eget toilet og brus lige uden for døren, sammen med vand, el, afløb og antennestik. Det var selvfølgeligt smart med skygge, men ellers var det lidt for industri-agtigt til os. Så hellere lidt sand i sandalerne J
23. og 24. januar - Canberra
Den 23. stod vi op, og gjorde os klar til ankomst i Canberra (dvs. alle var i bad, og camperen blev gjort ren :-). Vi skulle besøge Frederiks ven fra børnehaven Maria Frandsen og hendes familie der. De har nu været i Canberra i fire måneder, og skal efter planen først vende hjem til Danmark efter to år i Australien.
Frederik havde travlt med at komme videre om morgenen, men vi havde dels nogle hundrede kilometer foran os, dels ville vi besøge en af de mange vingårde i området nord for Canberra inden ankomst på nr. 7 Finnis Cresent.
Vi besøgte en tilfældig vingård, efter at have fulgt et tilfældigt skilt på vejen. Det viste sig at vingården [http://www.clonakilla.com.au] har en af deres Shiraz rødvine på listen over Australiens tyve bedste vine. Den smagte vi, men var meget mere betaget af deres Viognier hvidvin - den var virkelig lækker. Det blev så også til en passende værtinde gave til Familien Frandsen.
Det er nu over midnat, og vi oplevede så meget i Canberra, at resten af beskrivelsen af disse dage må vente……
Vi er stadig ikke i WiFi dækining, så denne tekst er bare uploded med mobilen, og billederne må derfor vente
Der var ikke mange kilometer fra vores campingplads i Peterborough til det første stop for at se "The Grotto", som er bare en af mange formationer der er dannet af bølgernes erosion af de røde kalksten som kysten består af. I The Grotto står man bagest i en dyb hule og ser bølgerne kommer ind. Af og til er der en bølge som er lidt kraftigere end de andre, og som derfor når helt op til den lille forhøjning man står på. Skræmmende og fascinerende, at betragte bølgernes kraft.
Herefter følger en perlerække af udsigtssteder og utrolige kystformationerne. Se selv billederne for flere detaljer.
Port Campbell har en lille sandstrand, som ikke er mere end et par hundrede meter bred, men er den eneste der er adgang til fra land-siden på hele kysten. Derfor tiltrækker Port Campbell surfere. Vi så tilfældigt en gammel surfer dude, der sikker er kommet forbi i hans folkevognsrugbrød en forårsdag i 1968, og som lige ville checke nogle waves, men som tydeligvis ikke var kommet videre siden. Langt gråt hår i hestehale, verdensfjern i udtrykket, men sej og senet i kroppen.
Højt over Port Campbell stoppede vi og så nogle mikroskopiske prikker langt ude på de kæmpe bølger. Med øjnene så vi kun nogle farver, men med min 70-300 AF 4.5-5.6 ED VR kunne vi se at det var surfere og to jetskis der lå mange hundrede meter ude fra kysten. De lå mellem to steder hvor bølgerne ikke brækkede, og hvor der derfor ikke er rev, men det så sindssygt ud, og skræmmende at vide at de kun har 200 meter kyst at rede sig i lang på….. for ikke at tænke på hajerne J
Selvom der var mange stops for at se de mange fantastiske kystformationer, var hver enkelt alligevel speciel og fascinerende. Sidste stop var "The Twelve Apostles" som godt nok med årene er blevet reduceret til en 6-7 stykker.
Herefter svinger The Great Ocean Road lidt indad i landet i gennem noget af Victorias oprindelige regnskov. Den kommer ud til kysten igen, men vi skulle en afstikker endnu længere ind i urskoven. Vi skulle til Otway Fly [www.otwayfly.com] som er et stykke af skoven, hvor der er lavet gangbroer oppe mellem trætoppene, mellem 17 og 33 meter over jorden - plus et tårn på 47 meter! Det var virkelig en fed oplevelse, sådan list "Me Tarzan, You Jane" agtigt, og noget som selv børnene havde sjov med - især Gustav, da han pludseligt skulle tisse (hen er blevet fuldstændig dagtime-renlig på turen!) oppe mellem træerne. Hvad gør man så, når der er 600 meter gangbro ned på jorden igen? Tjae, jeg valgte at han kunne tisse ud fra gangbroen. Dvs, hans lille tissemand kunne lige nå ud mellem tremmerne, og så havde strålen ellers 21 meters frit fald til bunden af regnskoven - det snakker han om endnu J
Efter Otway Fly kørte vi ned på Cape Otway der er det næst-sydligste punkt på fastlands-australien, og hvor vi havde fået en campingplads. Campingpladsen ligger meget skyggefuldt under eukalyptustræerne, og i træerne bor der koalabjørne…. som jo er nok så bedårende. Det er slangerne ikke, selvom de ellers skriftligt advarede mod dem på campingpladsens velkomstmaterialet. Vi så heldigvis ingen, men informationsmaterialet fortæller kækt at hvis man ser en, skal man bare lade den være i fred, så gør den ingenting J
15., 16. og 17. januar - Melbourne
Næste morgen kører vi de 3 kilometer til Cape Otway Lighthouse, og pludseligt var der en 6-8 biler som blokerede vejen, og stod med dørene åbne mens folk gik frem og tilbage mellem hinanden. Jeg frygtede at nogen var kørt alvorligt sammen, men da vi kom helt der hen, så vi at det alt sammen var fordi nogen havde spottet nogle koalaer i tæerne over vejen! De er nu også meget charmerende, de småskæve syvsovere (de sover 20 timer i døgnet, og er høje af eukalyptusolier).
Derefter gik det videre langs kysten af "The Great Ocean Road" mod Torquay. Da vejen igen når kysten ved Apollo Bay, har kysten ændret karakter. Nu er der blevet lidt fladere ned til vandet, og mange steder er der fantastisk flotte sandstrande, og små hyggelige byer. Vi spiser frokost i en af dem, og nyder at det på det tidspunkt, faktisk er rigtig flot vejr.
Da vejen langs kysten er hugget ud fa klippesiderne, bugten den sig præcist så meget som kystlinien (se billederne) og da udsigten fra bagsæderne er begrænset, går det som forventeligt - Frederik bliver køresyg og kaster op. Han kommer om foran på resten af kystvejen, men der får han øvet tal, idet hvert enkelt sving er skiltet med max hastighed på 30, 35, 40, 50, 55, 60 eller 70. km/t. 70 minder lidt meget om sytten, men så ombøber vi 70 til "morfar", og tæller vi …halvtreds, tres, morfar, firs, halvfems og så videre.
I Torquay er det slut med den smukke kystvej, men som en bonus får vi købt en fødselsdagsgave til Frederik i Geelong, og gi'r den gas på motorvejen til Melbourne derefter. Vi kan lige nå, at komme i Campingpladsens swimmingpool inden der skal laves mad.
Den 16. januar, er vi i Melbourne og ser på byen. Melbourne er et sjovt sted, med en masse forskellige typer mennesker på gaderne, og stor variation mellem de forskellige gader, blot nogle få lyskryds mellem hinanden. Efter sigende, skulle Melbourne have den største koloni af grækere udenfor Grækenland, og en stor del af centrum er da også "Greek Village", ligesom der også er et Chinatown. Vi så også på Federation Square med den spændende nye arkitektur.
Mest betaget var børnene vist af en trapez-opstilling på en plads, hvor (større)børn kunne få an tur i trapez mange meter over jorden, mens artister gav vejledning (og holdt i sikkerhedsliner).
Turene frem og tilbage til vores campingplads, som ligger i Footscray, tog vi med bybus, og da Footscray vistnok ikke er det mest up-market kvarter i Melbourne (sjovt nok, Footscray lyder sgu heller ikke særligt fashionabelt) så var der lidt af et freak-show på busturene. Men så tog det også kun 45 minutter J
Den 17. januar var det jo Frederiks 7 årsfødselsdag, og han havde selv bestemt at vi skulle "lege på legepladsen, tage en tur til Melbourne og spise pizza og is, derefter bade og spise mango og vandmelon i camperen til aften" - så det var hvad vi gjorde (på nær at bade, for det var ikke særlig varmt, især ikke i vinden). Vi vækkede Frederik med en halv vandmelon med syv lys i, og morgenmad i camperen med pandekager. Vi havde til og med haft danske flag med hjemmefra, og havde købt fint indpakningspapir, så de tre gaver i alt kunne se ud af noget.
Ud over de tre gaver var der et utal af SMS'er, opkald, emails og kommentarer på bloggen. Tusind, tusind tak til jer alle, jeg tror ikke I ved hvor glad og rørt Frederik blev over hvert eneste af dem!
Mest af alt, blev ham rørt over emailen fra hans klassekammerater med hilsner og spørgsmål og ikke mindst et billede af alle kammeraterne, der vinkede med danske flag til Frede. Han var tydeligt rørt og kunne knapt finde ord da han ville have bekræftelse på, at det virkelig var et billede som de havde taget kun for hans skyld.
18. januar - Seaspray
Den 18. var det afgang efter tre dage i Melbourne. Det var dejligt at ligge fast i nogle dage, og ikke mindst skyldte vi jo Frederik, at han fik en fødselsdag, der ikke handlede om at sidde i stolen med sikkerhedssele på i flere timer.
Nu havde vi fået storby i tre dage, og så var vi klar til kyst, sol og badning (eller som de siger på engelsk "Sun, Sea, Surf and Sex"). Vi kørte derfor mod Seaspray, som er starten på "The Ninety Miles beach", der ligesom den jyske vestkyst, har bred sandstrand og klitter.
Seaspray er sikkert bedre end vi husker den, men for os var det bare nedtur at komme frem til regn, kraftig blæst og kæmpe dønninger. Campingpladsen, er også den absolutter bundscorer indtil videre, så vi var videre næsten morgen.
19. og 20. januar - Lakes Entrance
Vi kørte til Lakes Entrance, der ligger i den anden ende af the ninety miles beach, og som også skulle være en rigtig badeby, og indgangen til australiens (eller er det Victorias?) største sammenhængende søsystem. Egentligt, er det ikke selvstændige søer, der er bare saltvandssøer der er dannet efterhånden som the ninety miles beach halvøen har lukket mere og mere vand inde bag sig. Vi ville gerne have været på en sejltur på søerne hvor man blandt andet kunne forvente at se delfiner, men dels sagde de (ærligt) på turistkontoret, at der lige havde været et besøg af marinebiologer, der ikke kunne finde nogle delfiner mere, og dels var det….. regnvejr og blæst, så det droppede vi.
Vi brugte i stedet lidt tid på at provianterer og hygge os indendørs. Om eftermiddagen den 20. hold regnen så meget op, at vi bestemte os for at gå en aftentur ned til stranden efter maden. Tro mig, det var så koldt og råt og blæsende, at de mindende om sommeren 2007……..
Min far har lært mig, at er man ikke tilfreds med vejret, så skal man bare over alperne. Vi har til og med praktiseret det engang vi var på camping i Ålbæk (til københavnerne; det er 15. km. syd for Skagen (og ja, Skagen er Danmarks nordligste punkt, I ved, lige lidt syd for Norge, aej, kik i atlaset, ok?)) og det havde regnet i tre dage. Da spændte vi altså sneglehuset på Saaben og kørte til Italien for at få noget bedre vejr.
21. januar - Bright og The Great Alpine Road
Derfor var det oplagt, at vores rute skulle gå over de Australske alper (det kalder de dem altså!). Vi kørte den flotteste tur gennem landskab der mindede om Toscana eller Provence, gennem små byer med de flotteste bygningen der stammede tilbage fra storhedstiden omkring guldfeberen, for til sidst at nå op i 1860 meters højde. Til sidst var vi helt over trægrænsen, og havde de mest fantastiske og spektakulære udsigter over bjergene. Der er faktisk en omfattende skiturisme om vinteren i (de australske) alper. Nu så vi mest cyklister, der enten kæmpede sig op ad, eller susede nedad.
Vi spiste eftermiddagskage og frugt på toppen (vandmelon og mango når ungerne får lov at vælge (og eftersom at de lækreste vandmeloner koster ned til 4,50 kr. pr. kilo, og mangoerne er håndboldstore og helt vildt meget mere søde end dem man kan købe i Danmark, så får de tit lov at bestemme))
Og skete på toppen? Vi sad og kikkede ned på den anden side, og så det flotte solskinsvejr og blå himmel. Efterhånden som vi kom ned af bjergene (hvilket tog noget tid pga. de mange sving) så steg temperaturen også, og endeligt fik vi sommervejr. Tak far!
Vi ankom til en lille by med kun 1800 indbyggere (undskyld Christian og Lotte og Stephan og Dorthe) som hedder Bright. Bright ser fuldstændigt ud som min opfattelse af New England i USA - flotte gamle huse, kæmpe haver, store frodige løvtræer, et par floder der mødes og en laidback stemning. Vi blev lidt sommer-plimmelim, og var gerne blevet et par dage, hvis vi havde haft mere tid. Selv Pernille fik det bedre, efter hun ellers havde haft et-eller-andet til at sidde fast i ryg eller nakke (det er de møg Mercedes sæder mener jeg). Vi spiste på en tilfældig restaurant, og i deres børne legeafdeling mødte vi en sød dansk familie med en pige på 5 år. Hun og Frederik legede sammen i vel en times tid, og det var de tydeligvis glade for begge to. Familien boede i Melbourne i seks månder i alt, men var i Bright på sommerferie.
Efter maden var vi på byens kæmpestore legeplads (i skyggen under de gamle træer ved floden) og ungerne havde de sjovt. Gustav er fuldstændig frygtløs, han følger bare Frederik og (prøver på) at lave det sammen som ham, eller han pisker rundt for sig selv.
22. januar - Gundagai
Jeg havde konsulteret de venlige mennesker på campingpladsens reception, og fået tips til en bedre tur med Canberra, en den sidste del af the great alpine road. Vi startede derfor dagen med at køre lidt tilbage, og dreje af mod Mt. Beauty. Vi kørte derefter op af igen i noget tid, men denne gang kun til ca. 900 meters højde. Til gengæld var udsigten mindst lige så imponerende som dagen forinden. Vi hjalp nogle pensionister med en overophedet V8'er i en ældre Ford Fairlane med nogle liter vand og en plastikbeholder på toppen, og glædede os over at de sidste de så til os mens de vinkede taknemmelige, var skriften i støvet på camperens bagrude "GREETINGS FROM DENMARK"
Har vist skrevet et andet sted, at jeg engang vil komme tilbage og køre "The Great Ocean Road" i en åben sportsvogn (?). Når jeg så tager til Australien for at gøre det på et tidspunkt, så tager jeg sgu lige "Great Alpine Road" med også. Eller måske tager jeg den på motorcykel for variationens skyld. Det er i hvert fald fantastiske veje der bugter og svinger, og stort set uden trafik
Efter vi var "kommet ned" fra bjergene var det bare Hymes Highway mod Canberra. Der var rigt meget vejarbejde på den, da den er ved at blive udvidet til 4 spor hele vejen, så det var en rigtig transport etape som Leth og Mader ville have kaldt det. Vi kom til Gundagai om eftermiddagen, og fandt en campingplads der lå lige op af byens friluftsbad. Der bor kun 1.400 mennesker i Gundagai, men - som det er generelt for Australien - så er deres sportsfaciliteter i orden. Vi var både i babybassinet, børnebassinet og i 25-metersbasinet med 1- og 3-meter vipper.
Campingpladsen i Gundagai var list specielt, da det var en "drive-in" plads vi havde fået. Dvs.vi kørte camperen ind på et betonunderlag under et halvtag og havde så vores eget toilet og brus lige uden for døren, sammen med vand, el, afløb og antennestik. Det var selvfølgeligt smart med skygge, men ellers var det lidt for industri-agtigt til os. Så hellere lidt sand i sandalerne J
23. og 24. januar - Canberra
Den 23. stod vi op, og gjorde os klar til ankomst i Canberra (dvs. alle var i bad, og camperen blev gjort ren :-). Vi skulle besøge Frederiks ven fra børnehaven Maria Frandsen og hendes familie der. De har nu været i Canberra i fire måneder, og skal efter planen først vende hjem til Danmark efter to år i Australien.
Frederik havde travlt med at komme videre om morgenen, men vi havde dels nogle hundrede kilometer foran os, dels ville vi besøge en af de mange vingårde i området nord for Canberra inden ankomst på nr. 7 Finnis Cresent.
Vi besøgte en tilfældig vingård, efter at have fulgt et tilfældigt skilt på vejen. Det viste sig at vingården [http://www.clonakilla.com.au] har en af deres Shiraz rødvine på listen over Australiens tyve bedste vine. Den smagte vi, men var meget mere betaget af deres Viognier hvidvin - den var virkelig lækker. Det blev så også til en passende værtinde gave til Familien Frandsen.
Det er nu over midnat, og vi oplevede så meget i Canberra, at resten af beskrivelsen af disse dage må vente……
Vi er stadig ikke i WiFi dækining, så denne tekst er bare uploded med mobilen, og billederne må derfor vente
søndag den 20. januar 2008
Frederik siger tak for fødselsdagshilsenerne
Kære alle der ringede, emailede og SMS'ede til Frederiks fødselsdag.
Dette er Frederiks diktat til jer:
Mange tak for jeres fødselsdagshilsener, de var meget søde og jeg blev glad for dem.
Håber I har det rigtigt godt. Jeg oplever meget i Australien - jeg har klappet en kænguru, men jeg vil hellere være i Danmark. Nu glæder jeg mig, til vi skal besøge min gamle børnehaveklasse kammerat Maria Frandsen i Canberra om 3 dage.
Kærlig hilsen
Frederik
- Frederik fik mange hilsner på dagen, tak til jer alle! Han fik også en hilsen med foto fra sin klasse, hvor de havde en masse spørgsmål om Australien, og fortalte hvad de laver i øjeblikket. Det var dejligt at se ham høre beskeden, og se billedet af alle klassekammeraterne, der vinkede med flag. Ham blev tydeligt vis både glad, rørt og lidt forlegen. Tror det var rart at opleve, at han ikke er glemt, selv om han sidder helt her ude. Vi har nu været afsted i 21 dage, og nyhedensinteresse har fortaget sig. Han siger selv, at han hellere vil være i Danmark, og at Australien er et møgland. To minutter efter, er han glad igen, og leger og synger.
Køre i morgen op i bjergene mod Victorias skisportssteder (altså om vinteren), og ser om vi kan finde bedre vejr der. Nu har det regnet i 24 timer, og er - for at sige det lige ud - sgu koldt!
Næste hovedstop er Canberra den 23.
Mvh Peter
Dette er Frederiks diktat til jer:
Mange tak for jeres fødselsdagshilsener, de var meget søde og jeg blev glad for dem.
Håber I har det rigtigt godt. Jeg oplever meget i Australien - jeg har klappet en kænguru, men jeg vil hellere være i Danmark. Nu glæder jeg mig, til vi skal besøge min gamle børnehaveklasse kammerat Maria Frandsen i Canberra om 3 dage.
Kærlig hilsen
Frederik
- Frederik fik mange hilsner på dagen, tak til jer alle! Han fik også en hilsen med foto fra sin klasse, hvor de havde en masse spørgsmål om Australien, og fortalte hvad de laver i øjeblikket. Det var dejligt at se ham høre beskeden, og se billedet af alle klassekammeraterne, der vinkede med flag. Ham blev tydeligt vis både glad, rørt og lidt forlegen. Tror det var rart at opleve, at han ikke er glemt, selv om han sidder helt her ude. Vi har nu været afsted i 21 dage, og nyhedensinteresse har fortaget sig. Han siger selv, at han hellere vil være i Danmark, og at Australien er et møgland. To minutter efter, er han glad igen, og leger og synger.
Køre i morgen op i bjergene mod Victorias skisportssteder (altså om vinteren), og ser om vi kan finde bedre vejr der. Nu har det regnet i 24 timer, og er - for at sige det lige ud - sgu koldt!
Næste hovedstop er Canberra den 23.
Mvh Peter
lørdag den 19. januar 2008
De første seks dage i autocamper
Først lige en follow-up til sidste indlæg; Pernille er vist ved at være frisk igen. Havde feber i to dage, men har ikke haft feber siden i formiddags (i dag, d. 19/1), og er lige gået i seng med følelsen af at ville være frisk i morgen.
8. Januar - Adelaide
Vi hentede vores autocamper hos Maui den. 8. Den var ikke helt klar da vi kom, men i stedet lånte de os chefens personbil, så vi kunne bruge tiden på at proviantere i et nærliggende Woolworths. Fin service! Vi kom tilbage med ca. 25 indkøbsposer.
Første nat var på en campingplads kun 10 km. fra Maui [www.marionholidaypark.com.au], hvor vi brugte noget tid på at få stuvet al vores bagage af vejen i camperen. Der er umiddelbart mere stuveplads i skrumlet (læs; vores camper) end man regner med, men det kræver, at alt pakkes ud af tasker og kufferter, og placeres i et af camperens mange stuverum. Næste morgen stod vi op og gik i poolen mv. og det var først over kl. 11, at det gik op for os, at der vel egentligt måtte være et check-ud tidspunkt på campingpladsen. Da jeg kommer dryssende kl. 11.15 i receptionen og spørger hvornår vi skal være ude, får jeg at vide, at det er kl. 10! De søde mennesker i receptionen lader os dog slippe uden ekstra betaling, da jeg lover, at vi er uden inden 45 minutter :-)
9. januar - Meningie (35O41,675' S, 139 O21,035 Ø)
Vi kørte fra Adelaide med følelsen af at have haft et godt ophold der. Vi var der 3 nætter inden Kangaroo Island, vi havde yderligere en nat på "vores" hotel efter KI og vi havde en nat på campingpladsen. Adelaide er Australiens fjerdestørste by, og bliver vist set lidt ned på af både Sydney og Melbourne som en provinsby, men vi har nydt Adelaide, og kan rigtigt godt lide stedet. Skulle jeg komme tilbage en anden gang, ville jeg bruge noget tid i vindistrikterne både nord og syd for byen (f.eks. Barossa Valley og McLaren Vale)
Nå, vi kørte fra campingpladsen via Belair og Belair National Park. Det er sådan et sted hvor man tænker - wauw, tænk at bo her! Smuk udsigt, bakket, grønt og frodigt. Vi måtte liiiige vende skuden et par gange, men så fandt vi også ud af at læse kortene down under. Vi fortalte os selv, at det indre kompas må være påvirket af, at solen drejer nord-om i løbet af dagen. Vores mål var Princess Highway langs med Younghusband Peninsula.
Da vi nåede motorvejen, gik der ikke mange kilometer inden jeg var klar til at skifte skrumlet ud med næsten hvilken som helst anden form for landtransport. Sikken en larm, og sikke et - ja - skrummel at køre med! Nu her 10 dage efter, er jeg næsten glad for min status som trucker i skrumlet, men det kræver sgu lidt tilvending at "sejle pram" på landevejene. Desuden tager det 100 år at komme nogen steder. Vi ved ikke rigtigt hvorfor, men det tager en hel dag at køre 300 kilometer!
Af samme grund var vi hurtige til at slå til da vi i Meningie fandt en ledig campingplads. Meningie er bare en af mange australske byer, hvor der er lidt huse, en tankstation og lidt småbutikker omkring den gennemgående hovedgade. Altså ikke noget at skrive hjem om. Campingpladsen var fin, den ligger lige ned til Lake Albert (Kartrines farfar?). Se evt. billederne derfra. Ifølge gutten i receptionen var det "safe to swim" i søen, men vi nåede kun tre skridt ud, så var der 30 centimeters ildelugtende dynd. Vi var i stedet på legepladsen. Næste morgen brugte vi lidt tid på at for-booke den næste campingplads, men havde ingen held med pladserne ved kysten. Alt udsolgt!
10. januar - Naracoorte (36O57,810' S, 140 O44,257 Ø)
Vi valgte derfor det sikre, og kørte mod en campingplads vi fik booket i Naracorte, og måtte derfor fravælge kystvejen. Vi fik derfor vores første forsmag på australske back-country roads, da vi kørte de 45 kilometer fra Meningie til Coonalpyn. Der var ingenting! På de 45 km. mødte vi et par biler og en lastbil som det eneste. Sjovt! Da vi nåede hovedvejen (hvor der var meget trafik) holdt der en bil i vejkanten og en dame signalerede hjælp. Vi stoppede. Det viste sig, at deres baghjul var eksploderet, og de kunne ikke få fælgen af navet selvom de havde løsnet alle boltene. Den måtte jeg jo så lige klare for dem, hug-hug-hug, et løftestangs tryk med donkraftshåndtaget, og vupti, så røg den fælg af…… vi taler om to voksne mænd i 50 års alderen og deres koner!
Vejen fra Keith til Naracoorte første os igennem mange vinmarker, og forbi ligeså mange vingårde. Landskabet er virkeligt smukt og meget mere frodigt en det tørre land omkring Meningie. Naracoorten by var stor nok til at have et centrum med at lille torv, og lidt flere butikker end bare de der er nødvendige for folks overlevelse (posthus, supermarked og tankstation). Jeg købte mig en rigtig australsk flettet cowboyhat. Pernille synes jeg ser tosset ud med den, men jeg synes den er rar. Pernille ved endnu ikke, at eneste måde jeg kan får den hjem til DK på uden at den går i stykker i vores bløde rejsetasker, er på mit hoved - Yiieeha J
Campingpladsen i Naracoorte [www.naracoorteholidaypark.com.au] ligger lige op ad byens friluftsbad, så der fandt vi hurtigt hen, da temperaturen var 37 grader i skyggen. Poolen var stor som en lille sø, og indrettet med en sandstrand "i børne bugten" så den passede hele familien. Frederik er ikke langt fra at kunne svømme rigtigt. Bruger dog stadig vinger (just in case).
Gustav og jeg grillede bøffer og pølser på campingpladsens frilufts BBQ, og Gustav mødte en lille tysk pige på ca. 2 år som han legede med mens Daddy med cowboyhatten vendte bøffer og slog fluer væk med den ene hånd, og holdt godt fast i en kold Fosters øl med den anden. Så er vi sgu i Australien! Rundt på campingpladsen var der mange flotte hvide papegøjer (se billederne).
11. januar - Beachport (37O29,451' S, 140O00,751' Ø)
Beachport ligger ikke lige på vejen, men jeg havde læst om den i Katrine Engberg og Timm Vladimir's dejlige bog "Der findes syv verdenshjørner" og Pernille havde læst om den i Lonely Planet, og vi var enige om at tage derud. Det er svært at forklare hvad der er så fedt ved Beachport, men der er fedt!. Der bor kun 400 mennesker og der er lidt soveby over den, men alligevel er der noget. Måske noget af det sammen som tiltrak kunstnere og bohemer til Skagen omkring det sidste århundredeskifte? Der er i hvert fald noget med lyset og vandet! Der er også nogle bygninger som er alt for gammel-statelige til sådan en lille by anno 2008, men Beachport var en vigtig by i hvalfangertiden, og havde en "jetty" dvs. bo/mole på 1100 meter fra midten af 1800-tallet. Den er dog siden blevet forkortet (dårligt vedligehold?) så den i dag er 700-nogen meter. Se på billederne fra Beachport, og bemærk at overhovedet ikke er manipuleret med farverne på vandet (at manipulere med farverne, er kun noget Canon, Sony og Olympus brugere har behov for (hæ, hæ)) - vandet er virkeligt så blåt!
Vandet var koldt, og der stod en frisk blæst fra sydhavet, så der var ikke tale om at bade (faktisk var der tale om vindjakker) men vi legede på en legeplads, spiste frokost, og legede på stranden i lang tid, og nød at være i Beachport. Fra bagrunden af vores autocamper på byen campingplads var der udsigt over bugten og det blå-blå vand. Så kan man da kun være glad i låget!
12. januar - Narrawong (ca. 38O16' S, 141O52'Ø)
Fra Beachport kørte vi nord ud af byen, på en 9 km. lang "Scenic Drive" langs med kysten. Se billederne derfra. Meget smuk kyst, og ude i horisonter ligger Beachport's hummerfiskerflåde og fisker. Derefter mod Mt. Gambier, hvor vi så en "blåere-end-blå" vulkansø (se beskrivelse under billderne) og udsendte en giftsky (se "Om at køre og bo i autocamper) og købte ind. Kort efter Mt. Gambier var det farvel til South Australia, som vi nu har en masse gode minde om, og goddag til Victoria.
Natten tilbragte vi på en campingplads i Narrawong, som sikkert er en dejlig campingplads, men som vi mest husker for at det var skide koldt, overskyet og blæsende da vi stod op næste morgen.
13. januar - Peterborough (38O36,193' S, 142O52,632' Ø)
Fra Narrawong mod Peterborough var vi et stop inde i Port Fairy, som har en gade hvor husene er stort set uforandret de sidste hundrede år (og som vi selvfølgelig glemte at fotografere) og en naturhavn i floden der løber igennem by. Meget sjovt, for byen ligger ret meget "in the middle of nowhere" som der var alligevel lidt overklasse stil og aura over området omkring floden. Very nice. Næste stop var i Warrnambool, da vi efterhånden var begyndt at tænke på fødselsdagsgave til Frederik. Dog ingen held der (vi ledte efter en Nintendo DS - som skulle være udsolgt efter jul i hele Australien).
Da vi nåede vores campingsplads i Peterborough (sikke et navn!) havde vi præcist fået en forsmag på The Great Ocean Road (kan googles) som er vejen der bugter sig langs det ene mere spektakulære stykke kyst end det andet fra Peterbrough til Torquay, og som går for at være en af verdens tre smukkeste stykker "ocean road".
I Peterborough fik vi vores første regnvejr, om end, det var beskedent. Vejret har nu været blæsende og ikke særligt varmt med vekslende skydække i en del dage (siden vi forlod Naracoorte).
…og nu er klokken 23.40, så der bliver ikke mere i dag.
KH Peter
8. Januar - Adelaide
Vi hentede vores autocamper hos Maui den. 8. Den var ikke helt klar da vi kom, men i stedet lånte de os chefens personbil, så vi kunne bruge tiden på at proviantere i et nærliggende Woolworths. Fin service! Vi kom tilbage med ca. 25 indkøbsposer.
Første nat var på en campingplads kun 10 km. fra Maui [www.marionholidaypark.com.au], hvor vi brugte noget tid på at få stuvet al vores bagage af vejen i camperen. Der er umiddelbart mere stuveplads i skrumlet (læs; vores camper) end man regner med, men det kræver, at alt pakkes ud af tasker og kufferter, og placeres i et af camperens mange stuverum. Næste morgen stod vi op og gik i poolen mv. og det var først over kl. 11, at det gik op for os, at der vel egentligt måtte være et check-ud tidspunkt på campingpladsen. Da jeg kommer dryssende kl. 11.15 i receptionen og spørger hvornår vi skal være ude, får jeg at vide, at det er kl. 10! De søde mennesker i receptionen lader os dog slippe uden ekstra betaling, da jeg lover, at vi er uden inden 45 minutter :-)
9. januar - Meningie (35O41,675' S, 139 O21,035 Ø)
Vi kørte fra Adelaide med følelsen af at have haft et godt ophold der. Vi var der 3 nætter inden Kangaroo Island, vi havde yderligere en nat på "vores" hotel efter KI og vi havde en nat på campingpladsen. Adelaide er Australiens fjerdestørste by, og bliver vist set lidt ned på af både Sydney og Melbourne som en provinsby, men vi har nydt Adelaide, og kan rigtigt godt lide stedet. Skulle jeg komme tilbage en anden gang, ville jeg bruge noget tid i vindistrikterne både nord og syd for byen (f.eks. Barossa Valley og McLaren Vale)
Nå, vi kørte fra campingpladsen via Belair og Belair National Park. Det er sådan et sted hvor man tænker - wauw, tænk at bo her! Smuk udsigt, bakket, grønt og frodigt. Vi måtte liiiige vende skuden et par gange, men så fandt vi også ud af at læse kortene down under. Vi fortalte os selv, at det indre kompas må være påvirket af, at solen drejer nord-om i løbet af dagen. Vores mål var Princess Highway langs med Younghusband Peninsula.
Da vi nåede motorvejen, gik der ikke mange kilometer inden jeg var klar til at skifte skrumlet ud med næsten hvilken som helst anden form for landtransport. Sikken en larm, og sikke et - ja - skrummel at køre med! Nu her 10 dage efter, er jeg næsten glad for min status som trucker i skrumlet, men det kræver sgu lidt tilvending at "sejle pram" på landevejene. Desuden tager det 100 år at komme nogen steder. Vi ved ikke rigtigt hvorfor, men det tager en hel dag at køre 300 kilometer!
Af samme grund var vi hurtige til at slå til da vi i Meningie fandt en ledig campingplads. Meningie er bare en af mange australske byer, hvor der er lidt huse, en tankstation og lidt småbutikker omkring den gennemgående hovedgade. Altså ikke noget at skrive hjem om. Campingpladsen var fin, den ligger lige ned til Lake Albert (Kartrines farfar?). Se evt. billederne derfra. Ifølge gutten i receptionen var det "safe to swim" i søen, men vi nåede kun tre skridt ud, så var der 30 centimeters ildelugtende dynd. Vi var i stedet på legepladsen. Næste morgen brugte vi lidt tid på at for-booke den næste campingplads, men havde ingen held med pladserne ved kysten. Alt udsolgt!
10. januar - Naracoorte (36O57,810' S, 140 O44,257 Ø)
Vi valgte derfor det sikre, og kørte mod en campingplads vi fik booket i Naracorte, og måtte derfor fravælge kystvejen. Vi fik derfor vores første forsmag på australske back-country roads, da vi kørte de 45 kilometer fra Meningie til Coonalpyn. Der var ingenting! På de 45 km. mødte vi et par biler og en lastbil som det eneste. Sjovt! Da vi nåede hovedvejen (hvor der var meget trafik) holdt der en bil i vejkanten og en dame signalerede hjælp. Vi stoppede. Det viste sig, at deres baghjul var eksploderet, og de kunne ikke få fælgen af navet selvom de havde løsnet alle boltene. Den måtte jeg jo så lige klare for dem, hug-hug-hug, et løftestangs tryk med donkraftshåndtaget, og vupti, så røg den fælg af…… vi taler om to voksne mænd i 50 års alderen og deres koner!
Vejen fra Keith til Naracoorte første os igennem mange vinmarker, og forbi ligeså mange vingårde. Landskabet er virkeligt smukt og meget mere frodigt en det tørre land omkring Meningie. Naracoorten by var stor nok til at have et centrum med at lille torv, og lidt flere butikker end bare de der er nødvendige for folks overlevelse (posthus, supermarked og tankstation). Jeg købte mig en rigtig australsk flettet cowboyhat. Pernille synes jeg ser tosset ud med den, men jeg synes den er rar. Pernille ved endnu ikke, at eneste måde jeg kan får den hjem til DK på uden at den går i stykker i vores bløde rejsetasker, er på mit hoved - Yiieeha J
Campingpladsen i Naracoorte [www.naracoorteholidaypark.com.au] ligger lige op ad byens friluftsbad, så der fandt vi hurtigt hen, da temperaturen var 37 grader i skyggen. Poolen var stor som en lille sø, og indrettet med en sandstrand "i børne bugten" så den passede hele familien. Frederik er ikke langt fra at kunne svømme rigtigt. Bruger dog stadig vinger (just in case).
Gustav og jeg grillede bøffer og pølser på campingpladsens frilufts BBQ, og Gustav mødte en lille tysk pige på ca. 2 år som han legede med mens Daddy med cowboyhatten vendte bøffer og slog fluer væk med den ene hånd, og holdt godt fast i en kold Fosters øl med den anden. Så er vi sgu i Australien! Rundt på campingpladsen var der mange flotte hvide papegøjer (se billederne).
11. januar - Beachport (37O29,451' S, 140O00,751' Ø)
Beachport ligger ikke lige på vejen, men jeg havde læst om den i Katrine Engberg og Timm Vladimir's dejlige bog "Der findes syv verdenshjørner" og Pernille havde læst om den i Lonely Planet, og vi var enige om at tage derud. Det er svært at forklare hvad der er så fedt ved Beachport, men der er fedt!. Der bor kun 400 mennesker og der er lidt soveby over den, men alligevel er der noget. Måske noget af det sammen som tiltrak kunstnere og bohemer til Skagen omkring det sidste århundredeskifte? Der er i hvert fald noget med lyset og vandet! Der er også nogle bygninger som er alt for gammel-statelige til sådan en lille by anno 2008, men Beachport var en vigtig by i hvalfangertiden, og havde en "jetty" dvs. bo/mole på 1100 meter fra midten af 1800-tallet. Den er dog siden blevet forkortet (dårligt vedligehold?) så den i dag er 700-nogen meter. Se på billederne fra Beachport, og bemærk at overhovedet ikke er manipuleret med farverne på vandet (at manipulere med farverne, er kun noget Canon, Sony og Olympus brugere har behov for (hæ, hæ)) - vandet er virkeligt så blåt!
Vandet var koldt, og der stod en frisk blæst fra sydhavet, så der var ikke tale om at bade (faktisk var der tale om vindjakker) men vi legede på en legeplads, spiste frokost, og legede på stranden i lang tid, og nød at være i Beachport. Fra bagrunden af vores autocamper på byen campingplads var der udsigt over bugten og det blå-blå vand. Så kan man da kun være glad i låget!
12. januar - Narrawong (ca. 38O16' S, 141O52'Ø)
Fra Beachport kørte vi nord ud af byen, på en 9 km. lang "Scenic Drive" langs med kysten. Se billederne derfra. Meget smuk kyst, og ude i horisonter ligger Beachport's hummerfiskerflåde og fisker. Derefter mod Mt. Gambier, hvor vi så en "blåere-end-blå" vulkansø (se beskrivelse under billderne) og udsendte en giftsky (se "Om at køre og bo i autocamper) og købte ind. Kort efter Mt. Gambier var det farvel til South Australia, som vi nu har en masse gode minde om, og goddag til Victoria.
Natten tilbragte vi på en campingplads i Narrawong, som sikkert er en dejlig campingplads, men som vi mest husker for at det var skide koldt, overskyet og blæsende da vi stod op næste morgen.
13. januar - Peterborough (38O36,193' S, 142O52,632' Ø)
Fra Narrawong mod Peterborough var vi et stop inde i Port Fairy, som har en gade hvor husene er stort set uforandret de sidste hundrede år (og som vi selvfølgelig glemte at fotografere) og en naturhavn i floden der løber igennem by. Meget sjovt, for byen ligger ret meget "in the middle of nowhere" som der var alligevel lidt overklasse stil og aura over området omkring floden. Very nice. Næste stop var i Warrnambool, da vi efterhånden var begyndt at tænke på fødselsdagsgave til Frederik. Dog ingen held der (vi ledte efter en Nintendo DS - som skulle være udsolgt efter jul i hele Australien).
Da vi nåede vores campingsplads i Peterborough (sikke et navn!) havde vi præcist fået en forsmag på The Great Ocean Road (kan googles) som er vejen der bugter sig langs det ene mere spektakulære stykke kyst end det andet fra Peterbrough til Torquay, og som går for at være en af verdens tre smukkeste stykker "ocean road".
I Peterborough fik vi vores første regnvejr, om end, det var beskedent. Vejret har nu været blæsende og ikke særligt varmt med vekslende skydække i en del dage (siden vi forlod Naracoorte).
…og nu er klokken 23.40, så der bliver ikke mere i dag.
KH Peter
torsdag den 17. januar 2008
Endeligt billeder!
Så har vi fundet internet adgang, og fået oploaded en del billeder. Klik på linket til højre for at komme til vores billeder på Picasa.
I dag har det været Frederiks fødselsdag, og vi har haft en stille og rolig dag, været på legeplads, været i Melbourne og spise pizza og været hjemme på campingpladsen, hvor Frederik og Gustav har leget omkring camperen. Dagen blev vist stort set som Frederik havde "bestilt den"
Det har været relativt koldt de sidste par dage (vel sagten omkring de 20 grader) men vinden er kold, så i skygge og vind skutter vi os. Måske er det derfor Pernille i dag er gået i seng med feber. Håber hun er frisk i morgen.
I dag har det været Frederiks fødselsdag, og vi har haft en stille og rolig dag, været på legeplads, været i Melbourne og spise pizza og været hjemme på campingpladsen, hvor Frederik og Gustav har leget omkring camperen. Dagen blev vist stort set som Frederik havde "bestilt den"
Det har været relativt koldt de sidste par dage (vel sagten omkring de 20 grader) men vinden er kold, så i skygge og vind skutter vi os. Måske er det derfor Pernille i dag er gået i seng med feber. Håber hun er frisk i morgen.
tirsdag den 15. januar 2008
Stadig ingen billeder og opdate
Beklager, vi har stadig ikke oploadet nogle billeder!
Arne fra MyPlanet påståer at han og hans familie har kørt hele vejen fra Sydney til Cairns og overnattet på BIG4 campingpladser med trådløst internet på hver og en...... Vi er nu kommet til Melbourne (og har overnattet halvdelen af dagene på BIG4) uden at finde et eneste skaldet trådløst internet. Alle vores oploads har været via mobilen, og der har vi altså kun råd til at oploade tekst.
Vi beklager, men lover at få nogle billeder op hurtigst muligt - og i værste fald senest når vi kommer til Sydney (det bliver den 26.) ... og de er værd at vente på - sikke nogle billeder vi har taget (hvilket ikke skyldes de gode fotografer - det er simpelthen omgivelserne hernede (og så selvfølgeligt verdens bedste kameraer [www.nikon.dk])
Den manglende internet adgang betyder desværre også at vi heller ikke har været på Skype overhovedet (søg på brugernavn: orloviaustralien for at linke med os)
Vi er nu (som sagt) i Melbourne, hvor vi planlægger at være tre nætter. Vi skal bl.a. fejre Frederiks fødselsdag den 17. Hidtil har vi kun haft en overnatning pr. sted, og det er lidt stressende i længden. Den sidste uge, har vi flyttet os fra Adelaide via The Great Ocean Road til Melbourne. Der kommer snarest en beskrivelse af hver dag / tur / seværdighed, men lad mig bare slå fast, at vi fuldt og fast tror på dem der skriver, at The Great Ocean Road er verdens flotteste "ocean drive"!. Vi må komme tilbage og køre den tur en gang mere når vi har sparet sammen - og i en åben sportsvogn næste gang (tror en Ferrari 430 cabrio vil være passende - og hvis jeg ikke har råd til det (som om!) så bare en Mini Cooper Cabrio eller en MX-5
Skifter, slut
Arne fra MyPlanet påståer at han og hans familie har kørt hele vejen fra Sydney til Cairns og overnattet på BIG4 campingpladser med trådløst internet på hver og en...... Vi er nu kommet til Melbourne (og har overnattet halvdelen af dagene på BIG4) uden at finde et eneste skaldet trådløst internet. Alle vores oploads har været via mobilen, og der har vi altså kun råd til at oploade tekst.
Vi beklager, men lover at få nogle billeder op hurtigst muligt - og i værste fald senest når vi kommer til Sydney (det bliver den 26.) ... og de er værd at vente på - sikke nogle billeder vi har taget (hvilket ikke skyldes de gode fotografer - det er simpelthen omgivelserne hernede (og så selvfølgeligt verdens bedste kameraer [www.nikon.dk])
Den manglende internet adgang betyder desværre også at vi heller ikke har været på Skype overhovedet (søg på brugernavn: orloviaustralien for at linke med os)
Vi er nu (som sagt) i Melbourne, hvor vi planlægger at være tre nætter. Vi skal bl.a. fejre Frederiks fødselsdag den 17. Hidtil har vi kun haft en overnatning pr. sted, og det er lidt stressende i længden. Den sidste uge, har vi flyttet os fra Adelaide via The Great Ocean Road til Melbourne. Der kommer snarest en beskrivelse af hver dag / tur / seværdighed, men lad mig bare slå fast, at vi fuldt og fast tror på dem der skriver, at The Great Ocean Road er verdens flotteste "ocean drive"!. Vi må komme tilbage og køre den tur en gang mere når vi har sparet sammen - og i en åben sportsvogn næste gang (tror en Ferrari 430 cabrio vil være passende - og hvis jeg ikke har råd til det (som om!) så bare en Mini Cooper Cabrio eller en MX-5
Skifter, slut
Om at bo og køre i autocamper
Om at køre og bo i autocamper
På en måde, er det som om vores tur startede rigtigt da vi hentede "vores" autocamper hos Maui [http://www.maui.com.au/] i Adelaide. Vi har lejet et "ordentligt skrummel" dvs. en 6 personers camper. Der er to sovepladser øverst "i kasketten", to i "spisestuen" og to i "dagligstuen". Skrumlet kører på et Mercedes Sprinter 416 CDI karrosseri. Ved at vælge en 6 personers frem for en 4 personers har vi fået en ekstraudgift på ca. 150 kr. pr .døgn, men også automatgear, navigation, PS2, DVD og fladskærm, lidt mere plads og mulighed for at børnene sidder længst fremme lige bag pladserne i førerhuset (i trepunktseler, dvs. dermed muligt at Gustav sidder i børneautostol og Frederik på en sædepude)
Lad mig slå fast, at en autocamper (i hvert fald i denne størrelse) ikke køres som en almindelig bil. For det første kører den 6 kilometer literen. For det andet, så er der næsten ingen selvoprettelse i styretøjet, og for det tredje er tyngdepunktet naturligvis en hel del højere end en bil.
Det første kan man betale sig ud af (heldigvis er diesel billigere end i DK, nemlig omkring 7,20 pr. liter). Den manglende selvoprettelse og det høje tyngdepunkt, gør at retningen hele tiden skal korrigeres. Vejene i (hvert fald i) South Australia er relativt ujævne, og hælder vejen bare lidt til en af siderne, hælder camperen i den retning pga. det høje tyngdepunkt, og pga. den manglende selvoprettelse er det nødvendigt at korrigere med rattet hele tiden. Helt slemt bliver det i blæsevejr. For lige at få luft for den sidste galde, så skal det bemærkes, at jeg da aldrig har oplevet en bil med så dårlige sæder - havde nok forventet lidt mere af Mercedes…. På den positive side tæller, at der sgu egentligt er meget godt skrald i skidtet (i hvert fald op til 90 - 100 km. i timen) og automatgear er de altså gode til at lave hos Mercedes.
I South Australia er hastighedsgrænsen 110 km/t (100 km/t i Victoria) på almindelig landevej - hvilket vil sige veje af en bredde og beskaffenhed der i Danmark ville medføre nedsat hastighed. Vi har nu (pr. 13. januar) kørt ca. 900 km. og ja, Australien er ubegribeligt stort! Man kan sagtens køre 50 km. på bivejene og kun møde et par biler og en lastbil.
Vi havde en sjov oplevelse da vi skød genvej ned til Princes Highway. Da vi drejede ud på Princes Highway (der vel og mærke er hovedvejen mellem Adelaide og Melbourne (hhv. fjerde- og andenstørste by i Australien)) var vi begge usikre på om vi måske var kørt forkert, da vejen var ligeså smal og ubefærdet som den bi-bivej vi lige havde forladt. Vi stoppede til og med og studerede kortene igen (GPS'en virkede ikke i South Australia). Vi kunne ikke se andet end, at vi havde fulgt den rigtige rute, men det var først da vi en del kilometre senere så et skilt med "Princes Highway" at vi fandt ud af at vi faktisk var på den rigtige vej - så ubefærdet kan vejene være i Australien. Det er sikket derfor, at der for hver 15 kilometer (eller der omkring) står store skilte med advarsler om at falde i søvn bag rattet - som f.eks. "Dozy Drivers Die"
Der er meget larm i en autocamper ved 110 km/t. Pernille og jeg kan tale sammen, men må hæve stemmen for at kunne høre hinanden. Vi kan høre hvis Gustav kalder, men vi kan ikke forstå hvad han siger (han kan ikke råbe højt nok!). Hvis Frederik råber det Gustav siger, kan Pernille for det meste høre det, men kun hvis hun drejer hovedet i retning mod Frederik.
Gustav og Frederiks udsyn er desuden ikke godt. Frederik (der sidder tættes til siden) kan ikke se noget ud af forruden, Gustav kan se lidt. Deres udsyn til siderne kan vel sammenlignes med det man har i et tog. Derfor har vi alle fire affundet os med, at drengene ser DVD når vi kører. I øjeblikket er det Cykelmyggen og Dansemyggen som hitter hos dem begge (Tak for den, Irene!). Tror snart de kan teksten til alle sangene - de har i hvert fald lært at sige "Hold nu kæft Knud, du ved vi ikke må tale med fangerne" med den tykkeste jyske accent (tak for det, Irene)
Fordelene ved sådan et sneglehus opvejer nu alligevel ulemperne. Efter et par dage, finder man jo en rytme og en arbejdsfordeling. Det tager ikke mange minutter før vi er fremme på en campingplads, inden vi er installerede og klar til at lave ingenting. På samme måde om morgenen, fra vi står op til vi er køreklare.
Går man i overvejelser om at leje en autocamper, skal man dog gøre sig klart, at der er tale om camping på førsteklasse, men ikke om et hotel på hjul - dertil er der alligevel for lidt plads!
Vi havde en oplevelse i går (den 12.) der i hvert fald ikke var sket på et hotel :-)
Der breder sig en stank af den anden verden om morgenen da vi vaskede op - lugten af rådne æg, svovl, prut og døde dyr blandet i et. Det viser sig, at afløbstanken (til håndvaskene, ikke selve toilettet) er fuld, og at vand er løbet ud af overløbsrøret. I sig selv jo ganske uskadeligt. Bortset fra, at vi havde vores campingstole til at ligge under overløbsrøret, og at en af den blev godt søbet ind i æggesvovlsputtedød-sovsen. Føj for satan, og den var vi nød til at tage ind i vognen (da vi allerede var 30 minutter for sent af sted). På den første rasteplads ville jeg tømme afløbsvandet af og drejer på hanen. Den drejer og drejer. Og drejer både op og i, men ingenting sker! Jeg ringer til Maui og klager min nød. De lover at ringe tilbage med en løsning, og be'r mig ringe hvis ikke vi har hørt fra dem inden en time. Jeg hører ikke fra dem, og ringer et par gange. Den ene gang er der optaget, den anden er fyren jeg talte med lige ude af kontoret. Fuck det, er vi mænd eller mus?
Kommer tilfældigt forbi et kæmpe byggemarked (Silvan, gå hjem) og køber den største rørtang jeg kan få (Maui må refundere prisen). Ud på en nærliggende rasteplads (der også er turistinformationstavle plads for Mt. Gambier) og dreje hanen af og tømme tanken……… føj for satan en stank. Lover, at min mave lavede hyrk-sammentrækningen, og efter 6 sekunder var jeg omringet af flere fluer end et daggammelt kadaver på en sommerdag. Der går nok desværre et par dage inden turister i Mt. Gambier får et godt indtryk af byen igen, hvis du stopper ved turist info-tavlen….
Da tanken er tømt, skruer jeg hanen på igen og går ind for at vaske mine hænder meget grundigt, Kører tilbage til byggemarkedet for at købe en ny hane. Vil have den gamle med ind i butikken for at sikre mig at købe den rigtige diameter, men har glemt at jeg jo har hældt en tre-fire liter vand i tanken da jeg vaskede hænder. Så da jeg skruer hanen af på byggemarkedets parkeringsplads vælter der nogle liter æggesvovlsputtedød-sovs ud på parkeringspladsen (der i øvrigt skrånede en del). Da jeg kommer tilbage fra butikken er der løbet en fin æggesvovlsputtedød -flod fra vores autocamper tværs over en hel stribe p-pladser og der står en frygtelig stank på hele p-pladsen. Den fine lille pandekagebod som pensionisterne fra Rotary havde opstillet ved indgangen har pludseligt ingen kunder mere…..
På en måde, er det som om vores tur startede rigtigt da vi hentede "vores" autocamper hos Maui [http://www.maui.com.au/] i Adelaide. Vi har lejet et "ordentligt skrummel" dvs. en 6 personers camper. Der er to sovepladser øverst "i kasketten", to i "spisestuen" og to i "dagligstuen". Skrumlet kører på et Mercedes Sprinter 416 CDI karrosseri. Ved at vælge en 6 personers frem for en 4 personers har vi fået en ekstraudgift på ca. 150 kr. pr .døgn, men også automatgear, navigation, PS2, DVD og fladskærm, lidt mere plads og mulighed for at børnene sidder længst fremme lige bag pladserne i førerhuset (i trepunktseler, dvs. dermed muligt at Gustav sidder i børneautostol og Frederik på en sædepude)
Lad mig slå fast, at en autocamper (i hvert fald i denne størrelse) ikke køres som en almindelig bil. For det første kører den 6 kilometer literen. For det andet, så er der næsten ingen selvoprettelse i styretøjet, og for det tredje er tyngdepunktet naturligvis en hel del højere end en bil.
Det første kan man betale sig ud af (heldigvis er diesel billigere end i DK, nemlig omkring 7,20 pr. liter). Den manglende selvoprettelse og det høje tyngdepunkt, gør at retningen hele tiden skal korrigeres. Vejene i (hvert fald i) South Australia er relativt ujævne, og hælder vejen bare lidt til en af siderne, hælder camperen i den retning pga. det høje tyngdepunkt, og pga. den manglende selvoprettelse er det nødvendigt at korrigere med rattet hele tiden. Helt slemt bliver det i blæsevejr. For lige at få luft for den sidste galde, så skal det bemærkes, at jeg da aldrig har oplevet en bil med så dårlige sæder - havde nok forventet lidt mere af Mercedes…. På den positive side tæller, at der sgu egentligt er meget godt skrald i skidtet (i hvert fald op til 90 - 100 km. i timen) og automatgear er de altså gode til at lave hos Mercedes.
I South Australia er hastighedsgrænsen 110 km/t (100 km/t i Victoria) på almindelig landevej - hvilket vil sige veje af en bredde og beskaffenhed der i Danmark ville medføre nedsat hastighed. Vi har nu (pr. 13. januar) kørt ca. 900 km. og ja, Australien er ubegribeligt stort! Man kan sagtens køre 50 km. på bivejene og kun møde et par biler og en lastbil.
Vi havde en sjov oplevelse da vi skød genvej ned til Princes Highway. Da vi drejede ud på Princes Highway (der vel og mærke er hovedvejen mellem Adelaide og Melbourne (hhv. fjerde- og andenstørste by i Australien)) var vi begge usikre på om vi måske var kørt forkert, da vejen var ligeså smal og ubefærdet som den bi-bivej vi lige havde forladt. Vi stoppede til og med og studerede kortene igen (GPS'en virkede ikke i South Australia). Vi kunne ikke se andet end, at vi havde fulgt den rigtige rute, men det var først da vi en del kilometre senere så et skilt med "Princes Highway" at vi fandt ud af at vi faktisk var på den rigtige vej - så ubefærdet kan vejene være i Australien. Det er sikket derfor, at der for hver 15 kilometer (eller der omkring) står store skilte med advarsler om at falde i søvn bag rattet - som f.eks. "Dozy Drivers Die"
Der er meget larm i en autocamper ved 110 km/t. Pernille og jeg kan tale sammen, men må hæve stemmen for at kunne høre hinanden. Vi kan høre hvis Gustav kalder, men vi kan ikke forstå hvad han siger (han kan ikke råbe højt nok!). Hvis Frederik råber det Gustav siger, kan Pernille for det meste høre det, men kun hvis hun drejer hovedet i retning mod Frederik.
Gustav og Frederiks udsyn er desuden ikke godt. Frederik (der sidder tættes til siden) kan ikke se noget ud af forruden, Gustav kan se lidt. Deres udsyn til siderne kan vel sammenlignes med det man har i et tog. Derfor har vi alle fire affundet os med, at drengene ser DVD når vi kører. I øjeblikket er det Cykelmyggen og Dansemyggen som hitter hos dem begge (Tak for den, Irene!). Tror snart de kan teksten til alle sangene - de har i hvert fald lært at sige "Hold nu kæft Knud, du ved vi ikke må tale med fangerne" med den tykkeste jyske accent (tak for det, Irene)
Fordelene ved sådan et sneglehus opvejer nu alligevel ulemperne. Efter et par dage, finder man jo en rytme og en arbejdsfordeling. Det tager ikke mange minutter før vi er fremme på en campingplads, inden vi er installerede og klar til at lave ingenting. På samme måde om morgenen, fra vi står op til vi er køreklare.
Går man i overvejelser om at leje en autocamper, skal man dog gøre sig klart, at der er tale om camping på førsteklasse, men ikke om et hotel på hjul - dertil er der alligevel for lidt plads!
Vi havde en oplevelse i går (den 12.) der i hvert fald ikke var sket på et hotel :-)
Der breder sig en stank af den anden verden om morgenen da vi vaskede op - lugten af rådne æg, svovl, prut og døde dyr blandet i et. Det viser sig, at afløbstanken (til håndvaskene, ikke selve toilettet) er fuld, og at vand er løbet ud af overløbsrøret. I sig selv jo ganske uskadeligt. Bortset fra, at vi havde vores campingstole til at ligge under overløbsrøret, og at en af den blev godt søbet ind i æggesvovlsputtedød-sovsen. Føj for satan, og den var vi nød til at tage ind i vognen (da vi allerede var 30 minutter for sent af sted). På den første rasteplads ville jeg tømme afløbsvandet af og drejer på hanen. Den drejer og drejer. Og drejer både op og i, men ingenting sker! Jeg ringer til Maui og klager min nød. De lover at ringe tilbage med en løsning, og be'r mig ringe hvis ikke vi har hørt fra dem inden en time. Jeg hører ikke fra dem, og ringer et par gange. Den ene gang er der optaget, den anden er fyren jeg talte med lige ude af kontoret. Fuck det, er vi mænd eller mus?
Kommer tilfældigt forbi et kæmpe byggemarked (Silvan, gå hjem) og køber den største rørtang jeg kan få (Maui må refundere prisen). Ud på en nærliggende rasteplads (der også er turistinformationstavle plads for Mt. Gambier) og dreje hanen af og tømme tanken……… føj for satan en stank. Lover, at min mave lavede hyrk-sammentrækningen, og efter 6 sekunder var jeg omringet af flere fluer end et daggammelt kadaver på en sommerdag. Der går nok desværre et par dage inden turister i Mt. Gambier får et godt indtryk af byen igen, hvis du stopper ved turist info-tavlen….
Da tanken er tømt, skruer jeg hanen på igen og går ind for at vaske mine hænder meget grundigt, Kører tilbage til byggemarkedet for at købe en ny hane. Vil have den gamle med ind i butikken for at sikre mig at købe den rigtige diameter, men har glemt at jeg jo har hældt en tre-fire liter vand i tanken da jeg vaskede hænder. Så da jeg skruer hanen af på byggemarkedets parkeringsplads vælter der nogle liter æggesvovlsputtedød-sovs ud på parkeringspladsen (der i øvrigt skrånede en del). Da jeg kommer tilbage fra butikken er der løbet en fin æggesvovlsputtedød -flod fra vores autocamper tværs over en hel stribe p-pladser og der står en frygtelig stank på hele p-pladsen. Den fine lille pandekagebod som pensionisterne fra Rotary havde opstillet ved indgangen har pludseligt ingen kunder mere…..
onsdag den 9. januar 2008
Kangaroo Island
Kangaroo Island (6. og 7. januar)
[Bemærk; fotos er ikke oploadede endnu - stadig ikke i WiFi dækning :-( ]
Kangaroo Island [http://www.tourkangarooisland.com.au] og kendte vi ikke til hjemmefra, men den er blevet udnævnt til den bedste ø at rejse til i hele Asia Pacific af National Geographic Traveller [http://www.sealink.com.au/images/National%20Geographic%20Oct%202007.pdf] og vores rejsebureau [www.myplanet.dk] havde talt varmt om øen, der er Australiens tredjestørste, så vi havde booket en "two days, one night" tour [http://www.sealink.com.au/daytours.html / http://www.sealink.com.au/KIH.html / http://www.sealink.com.au/Remarkably_Wild.html]
Kangaroo Island (eller KI som de skriver lokalt) har en fantastisk spændende historie, og er den første europæiske landgang i South Australia (både englænderne og franskmændene har udforsket øen omkring år 1800). Vi havde et intensivt program, og blev kørt rundt på øen (der er 115 km. lang, og mellem 1 og 55 km. bred) i bus. Vi har før hørt, at Australske guides er i en klasse for sig, og vores guide Daniel levede op til det ry. Vores tur indeholdt et godt miks af naturoplevelser og besøg på lokale seværdigheder.
Med kun 4.300 indbyggere, må der tænkes utraditionelt for at kunne klare sig i konkurrencen. Vi så bl.a. et af Australiens eneste eukalyptusdestillerier, en fåremælke farm og mejeri og en "honey-farm" dvs. en biavler. Det var spændende (ikke mindst for drengene) men det var naturoplevelserne, der vil stå længst i erindringen. Vi var nede på en strand og gå mellem søløver - hvor der var to specialuddannede guides med, for at sikre sig at vi ikke blev angrebet (da søløverne kan være aggressive og er hurtigere end mennesker i løst strandsand!).
Derudover så vi et utal af udsigtssteder, strande, nationalparker, South Australia's første fyrtårn, vi var på grottevandring under jorden, vi var på besøg i et "wildlife santuary" (hvor drengene fodrede kænguruer af hånden og aede koalaer), vi så en New Zealand furseal-sælkoloni, som man kom til ved gå over en "klippebro" som vandet i tidernes løb havde formet, vi så pelikaner blive fodrede og vi gøs ved at betragte de store dovne bølger fra sydhavet hamre ind i klipperne på sydkysten.
At kalde et sted for "Remarkable Rocks" er både lidt uopfindsomt og lidt prætentiøst - men meget rammende! På Remarkable Rocks, har en kæmpe granitklump presset sig op fra undergrunden gennem millioner af år og danner nu værn mod bølgerne fra sydhavet. Og pokker-mig om ikke der på toppen står nogle få klippestykker der synes som formet af Gaudi og Panton i fællesskab - very Remarkable!
Kangaroo Island er kendt for sit dyreliv, og har ikke fået sit navn uden grund. Desværre har store dele af øen været ramt af omfattende brande fire uger inde vi var der. Vi så meget bush (især mod syd og vest) der var brændt helt ned, så der kun var forkullede træstammer og den askehvide jord tilbage. Af samme årsag, så vi kun to kænguruer (foruden de mange trafikdræbte der lå i vejsiderne).
Vi var tilbage i Adelaide omkring 23 og checkede ind på vores "gamle" hotel. Næste morgen (den 8. januar) var det afgang for at hente vores autocamper, som over de næste 19 dage skal være vores hjem og fragte os til Sydney. Frederik har glæde sig som sindssyg til dette, og mens vi slog lejr den første eftermiddag, har han flere gange sunget en sang for sig selv om camperen :-)
[Bemærk; fotos er ikke oploadede endnu - stadig ikke i WiFi dækning :-( ]
Kangaroo Island [http://www.tourkangarooisland.com.au] og kendte vi ikke til hjemmefra, men den er blevet udnævnt til den bedste ø at rejse til i hele Asia Pacific af National Geographic Traveller [http://www.sealink.com.au/images/National%20Geographic%20Oct%202007.pdf] og vores rejsebureau [www.myplanet.dk] havde talt varmt om øen, der er Australiens tredjestørste, så vi havde booket en "two days, one night" tour [http://www.sealink.com.au/daytours.html / http://www.sealink.com.au/KIH.html / http://www.sealink.com.au/Remarkably_Wild.html]
Kangaroo Island (eller KI som de skriver lokalt) har en fantastisk spændende historie, og er den første europæiske landgang i South Australia (både englænderne og franskmændene har udforsket øen omkring år 1800). Vi havde et intensivt program, og blev kørt rundt på øen (der er 115 km. lang, og mellem 1 og 55 km. bred) i bus. Vi har før hørt, at Australske guides er i en klasse for sig, og vores guide Daniel levede op til det ry. Vores tur indeholdt et godt miks af naturoplevelser og besøg på lokale seværdigheder.
Med kun 4.300 indbyggere, må der tænkes utraditionelt for at kunne klare sig i konkurrencen. Vi så bl.a. et af Australiens eneste eukalyptusdestillerier, en fåremælke farm og mejeri og en "honey-farm" dvs. en biavler. Det var spændende (ikke mindst for drengene) men det var naturoplevelserne, der vil stå længst i erindringen. Vi var nede på en strand og gå mellem søløver - hvor der var to specialuddannede guides med, for at sikre sig at vi ikke blev angrebet (da søløverne kan være aggressive og er hurtigere end mennesker i løst strandsand!).
Derudover så vi et utal af udsigtssteder, strande, nationalparker, South Australia's første fyrtårn, vi var på grottevandring under jorden, vi var på besøg i et "wildlife santuary" (hvor drengene fodrede kænguruer af hånden og aede koalaer), vi så en New Zealand furseal-sælkoloni, som man kom til ved gå over en "klippebro" som vandet i tidernes løb havde formet, vi så pelikaner blive fodrede og vi gøs ved at betragte de store dovne bølger fra sydhavet hamre ind i klipperne på sydkysten.
At kalde et sted for "Remarkable Rocks" er både lidt uopfindsomt og lidt prætentiøst - men meget rammende! På Remarkable Rocks, har en kæmpe granitklump presset sig op fra undergrunden gennem millioner af år og danner nu værn mod bølgerne fra sydhavet. Og pokker-mig om ikke der på toppen står nogle få klippestykker der synes som formet af Gaudi og Panton i fællesskab - very Remarkable!
Kangaroo Island er kendt for sit dyreliv, og har ikke fået sit navn uden grund. Desværre har store dele af øen været ramt af omfattende brande fire uger inde vi var der. Vi så meget bush (især mod syd og vest) der var brændt helt ned, så der kun var forkullede træstammer og den askehvide jord tilbage. Af samme årsag, så vi kun to kænguruer (foruden de mange trafikdræbte der lå i vejsiderne).
Vi var tilbage i Adelaide omkring 23 og checkede ind på vores "gamle" hotel. Næste morgen (den 8. januar) var det afgang for at hente vores autocamper, som over de næste 19 dage skal være vores hjem og fragte os til Sydney. Frederik har glæde sig som sindssyg til dette, og mens vi slog lejr den første eftermiddag, har han flere gange sunget en sang for sig selv om camperen :-)
Adelaide 3. til 6. januar
Adelaide (3. til 6. januar)
[Bemærk; billeder er ikke oploaede endnu (er opkoblet via mobil, dvs. laaav hastighed og dyre oploads. Kommer når vi kommer i WiFi dækning]
Afgang fra Singapore fra hotellet kl. 7 om morgenen, taxa til lufthavn og første stop i Perth lufthavn efter ca. 6 timers flyvning. I Perth var der bare et transfer fra international til domestic, hvilket bestod i en bustur på ca. 10 minutter. Ganske tilforladeligt skulle man mene - nu var der så bare det, at temperaturen i Perth den dag var 43 grader! Det er ikke løgn, at det var umuligt at holde hånden på et sydvendt vindue i mere end nogle få sekunder ad gangen! Pjuew vi svedte - da følte vi blegfede danskere godt nok at vi var kommet til udlandet.
Perth er på samme tidszone som Singapore, men der blev lige tilføjet en og en halv time til tidsforskellen på den næste 3-timers flyvning til Adelaide. Klokken var således blevet over 23 da vi ankom til hotellet. Det kan vel dårligt kaldes en dag i børnenes favør, men de tog det i stiv arm, og særligt Frederik virkede som om, at orloven først rigtigt begyndte ved ankomsten til Australien. (Nu har han jo også hørt os tale om Australien mere eller mindre hver dag i mindst et halvt år). Vi er nu 9,5 timer foran Danmark (og har afpasset os til tidsforskellen)
Den første dag i Adelaide var der 40,7 grader i skyggen, så ambitionsniveauet var ikke så højt. Vi havde bl.a. nogle praktiske indkøb der skulle klares. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan forretningsgaderne er rimeligt døde selv midt i byen i Adelaide. Det gælder dog bare om, at finde de rigtige indgange, så er man inde i et utal af arcades og malls, ofte forbundet med hinanden. Her er der masser af shoppers og osere. Det skyldes utvivlsomt varmen udenfor. Indenfor går de så til gengæld amok med aircondition'enen. Ungerne klagede over at fryse når de sidder stille i bare 10 minutter f.eks. til frokost. Frede talte en del om, hvor sjovt det var, at skulle ud for at få varmen!
Kære Ritt. Hvis du læser dette, så send Klaus Bondam på studietur til Adelaide - her er der nemlig tre busruter og en sporvogn i centrum der er gratis at benytte. Det betyder, at man kan komme rundt let og gratis, og at bycentrummet bliver mere attraktivt end et shoppingcenter på Amager eller i Tåstrup. Tænk hvad det kan gøre for København, hvis alle busser, S-tog og Metro var gratis mellem Hovedbanen, Nørreport, Østerport og Christianshavn…….
Vi tog en af de gratis busser, og så hele centrum af byen sidst på eftermiddagen.
Anden dagen i Adelaide var lige så varm som første dagen, så der var bare et at gøre - med sporvognen til stranden i Glenelg! Her er lyseblåt vand som man kun ser det i brochurerne. Da vi kom til stranden var vi lidt overraskede over, at der ikke var flere mennesker end der var. Det var dog kun indtil vi opdagede, at de fleste havde fortrukket til skyggen under broen. Det var vist aldrig sket i Danmark!
Den 6. januar var det tidligt op, og afhentning ved hotellet kl. 6.20 for tur til Kangaroo Island
[Bemærk; billeder er ikke oploaede endnu (er opkoblet via mobil, dvs. laaav hastighed og dyre oploads. Kommer når vi kommer i WiFi dækning]
Afgang fra Singapore fra hotellet kl. 7 om morgenen, taxa til lufthavn og første stop i Perth lufthavn efter ca. 6 timers flyvning. I Perth var der bare et transfer fra international til domestic, hvilket bestod i en bustur på ca. 10 minutter. Ganske tilforladeligt skulle man mene - nu var der så bare det, at temperaturen i Perth den dag var 43 grader! Det er ikke løgn, at det var umuligt at holde hånden på et sydvendt vindue i mere end nogle få sekunder ad gangen! Pjuew vi svedte - da følte vi blegfede danskere godt nok at vi var kommet til udlandet.
Perth er på samme tidszone som Singapore, men der blev lige tilføjet en og en halv time til tidsforskellen på den næste 3-timers flyvning til Adelaide. Klokken var således blevet over 23 da vi ankom til hotellet. Det kan vel dårligt kaldes en dag i børnenes favør, men de tog det i stiv arm, og særligt Frederik virkede som om, at orloven først rigtigt begyndte ved ankomsten til Australien. (Nu har han jo også hørt os tale om Australien mere eller mindre hver dag i mindst et halvt år). Vi er nu 9,5 timer foran Danmark (og har afpasset os til tidsforskellen)
Den første dag i Adelaide var der 40,7 grader i skyggen, så ambitionsniveauet var ikke så højt. Vi havde bl.a. nogle praktiske indkøb der skulle klares. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan forretningsgaderne er rimeligt døde selv midt i byen i Adelaide. Det gælder dog bare om, at finde de rigtige indgange, så er man inde i et utal af arcades og malls, ofte forbundet med hinanden. Her er der masser af shoppers og osere. Det skyldes utvivlsomt varmen udenfor. Indenfor går de så til gengæld amok med aircondition'enen. Ungerne klagede over at fryse når de sidder stille i bare 10 minutter f.eks. til frokost. Frede talte en del om, hvor sjovt det var, at skulle ud for at få varmen!
Kære Ritt. Hvis du læser dette, så send Klaus Bondam på studietur til Adelaide - her er der nemlig tre busruter og en sporvogn i centrum der er gratis at benytte. Det betyder, at man kan komme rundt let og gratis, og at bycentrummet bliver mere attraktivt end et shoppingcenter på Amager eller i Tåstrup. Tænk hvad det kan gøre for København, hvis alle busser, S-tog og Metro var gratis mellem Hovedbanen, Nørreport, Østerport og Christianshavn…….
Vi tog en af de gratis busser, og så hele centrum af byen sidst på eftermiddagen.
Anden dagen i Adelaide var lige så varm som første dagen, så der var bare et at gøre - med sporvognen til stranden i Glenelg! Her er lyseblåt vand som man kun ser det i brochurerne. Da vi kom til stranden var vi lidt overraskede over, at der ikke var flere mennesker end der var. Det var dog kun indtil vi opdagede, at de fleste havde fortrukket til skyggen under broen. Det var vist aldrig sket i Danmark!
Den 6. januar var det tidligt op, og afhentning ved hotellet kl. 6.20 for tur til Kangaroo Island
onsdag den 2. januar 2008
Singapore
Så er det videre fra Singapore (https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/sn.html) i morgen tidlig.
Vi ankom nytårsaftensdag omkring kl 18 lokal tid -hvilket er 7 timer foran Danmark. Flyvetiden fra London er 12,5 timer. Frederik sov det meste af "natten" men Gustav havde svært ved at sove. Da vi endeligt kom ud af flyveren, kunne ungerne slet ikke lade være at løbe rundt i ankomsthallen og bare brænde krudt af - lidt som kalve der kommer på græs om foråret (vel jeg tro - Lotte, har jeg ret? :-). Efter bagage, customs, taxi og check-in på hotellet (http://www.swissotel.com/singapore-stamford/index.htm) var der ikke mange timer til nytårsaften.
Valget af aftensmad var meget binært - enten brasserie turist-style eller up-scale all-inclusive nytårsfest-white-tie-banquette..... Vi valgte førstnævnte.
Efter aftensmad, begav vi os ud i menneskemængden for at komme tættere på havnefronten, hvor der skulle være stort festfyrværkeri kl. 12. Meget anderledes at fejre nytår svedende i shorts og t-shirt. Som gamle Silkeborgensere blev vi enige om, at det mest mindede om Regatta [regad'da]. Og så alligevel ikke - der var ingen berusede eller fulde mennesker nogen steder, og ingen der røg - very nice! Vi kunne ikke komme rigtig tæt på fyrværkeriet - dels var vi for sent ude, dels havde vi Gustav sovende i barnevognen (og ja, lige bag nogle kraftige gadelygter, der helt ødelagde muligheden for nogle ordentlige fyrværkeribilleder :-( Kl. 12 gik det løs, og der var pænt skrald på! Det varede vel 20 minutter og så skulle alle videre. Ingen privatpersoner havde fyrværkeri! (Havde vel forventet mere krudt og røg, her så relativt tæt på Kina). Politiet var ude at dirigere trafikken, og det var tydeligevis bilerne der fik fortrinsret. Det er ikke løgn, at det tog os 45 minutter at gå 1 km. tilbage til hotellet!
De to sidste dage i Singapore, har vi brugt dels på at bade i swimmingpoolen (udendørs på 8. etage), byvandring og nogle sight-seeing busture. Dejlig by, sjov blanding af vesten og østen. Meget rent og ordenligt - og så er her flere shopping-centre end jeg nogensinde har set før.
Se billederne ved at følge linket til Picasa her til højre
Tak for de mange søde nytårs-sms'er vi fik, og godt nytår til jer alle!
KH Peter og Co
Vi ankom nytårsaftensdag omkring kl 18 lokal tid -hvilket er 7 timer foran Danmark. Flyvetiden fra London er 12,5 timer. Frederik sov det meste af "natten" men Gustav havde svært ved at sove. Da vi endeligt kom ud af flyveren, kunne ungerne slet ikke lade være at løbe rundt i ankomsthallen og bare brænde krudt af - lidt som kalve der kommer på græs om foråret (vel jeg tro - Lotte, har jeg ret? :-). Efter bagage, customs, taxi og check-in på hotellet (http://www.swissotel.com/singapore-stamford/index.htm) var der ikke mange timer til nytårsaften.
Valget af aftensmad var meget binært - enten brasserie turist-style eller up-scale all-inclusive nytårsfest-white-tie-banquette..... Vi valgte førstnævnte.
Efter aftensmad, begav vi os ud i menneskemængden for at komme tættere på havnefronten, hvor der skulle være stort festfyrværkeri kl. 12. Meget anderledes at fejre nytår svedende i shorts og t-shirt. Som gamle Silkeborgensere blev vi enige om, at det mest mindede om Regatta [regad'da]. Og så alligevel ikke - der var ingen berusede eller fulde mennesker nogen steder, og ingen der røg - very nice! Vi kunne ikke komme rigtig tæt på fyrværkeriet - dels var vi for sent ude, dels havde vi Gustav sovende i barnevognen (og ja, lige bag nogle kraftige gadelygter, der helt ødelagde muligheden for nogle ordentlige fyrværkeribilleder :-( Kl. 12 gik det løs, og der var pænt skrald på! Det varede vel 20 minutter og så skulle alle videre. Ingen privatpersoner havde fyrværkeri! (Havde vel forventet mere krudt og røg, her så relativt tæt på Kina). Politiet var ude at dirigere trafikken, og det var tydeligevis bilerne der fik fortrinsret. Det er ikke løgn, at det tog os 45 minutter at gå 1 km. tilbage til hotellet!
De to sidste dage i Singapore, har vi brugt dels på at bade i swimmingpoolen (udendørs på 8. etage), byvandring og nogle sight-seeing busture. Dejlig by, sjov blanding af vesten og østen. Meget rent og ordenligt - og så er her flere shopping-centre end jeg nogensinde har set før.
Se billederne ved at følge linket til Picasa her til højre
Tak for de mange søde nytårs-sms'er vi fik, og godt nytår til jer alle!
KH Peter og Co
Abonner på:
Opslag (Atom)
